Annonce
Indland

Utilfredsheden med det offentlige vokser

I løbet af de sidste fire år er næsten halvdelen af den danske befolkning blevet mere utilfreds med det offentlige. Det viser en ny undersøgelse. Danskerne føler, at tillid er erstattet af kontrol, og menneskelige relationer er erstattet af upersonlige systemer, der truer vores velfærdssamfund.

Mere effektivisering, mere kontrol og mindre tid til menneskelig kontakt. Sådan oplever store dele af befolkningen udviklingen i vores samfund i dag. Og det giver sig direkte udslag i en stigende utilfredshed med de offentlige institutioner, skriver Ugebrevet A4.
En ny undersøgelse, foretaget af Epinion for tænketanken CURA, viser at næsten hver anden, 45 procent, har fået et dårligere forhold til offentlige myndigheder i løbet af de seneste fire år.

Samtidig angiver henholdsvis 34 og 37 procent, at de har fået et dårligere forhold til service- og sundhedsfunktionerne, der dækker alt fra skoler, børneinstitutioner og plejehjem til hospitaler og anden sundhedspleje.

Direktør for tænketanken CURA Karen Lumholt ser tallene som udtryk for, at borgerne er ved at miste tilliden til et system, der sætter økonomi før mennesket.

»Der hersker en økonomisk målsætning, hvor det handler om at skabe besparelser. Det ser jo så pænt ud på papiret. Problemet er bare, at når der spares på mennesker og tiden til det personlige møde, så føler folk sig som et nummer i rækken. Så mister de loyaliteten og troen på systemet,« siger Karen Lumholt til Ugebrevet A4.

Den negative udvikling er et resultat af flere års fokus på besparelser i den offentlige sektor. Det mener forskningschef ved Danmarks Journalist- og Mediehøjskole Roger Buch, som har forsket særligt i kommunalreformens betydning.

Han fortæller, hvordan sammenlægninger af sygehuse og dagsinstitutioner, lukninger af skoler og biblioteker og 25.000 færre ansatte i den offentlige sektor har medført, at vi i dag står i en tillidskrise.

»Selvom kommunerne bruger lige så mange penge som tidligere, så er de omfordelt på en måde, der giver massive serviceforringelser i samfundet,« siger han til Ugebrevet A4.

Den dårligere service kan betyde, at borgere i stigende grad føler sig ladt i stikken og afskåret fra systemet. Det kan virke ødelæggende for selve grundlaget for vores velfærdssamfund, mener lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop.

»Hvis systemet bliver umenneskeligt, så mister både borgerne og de offentligt ansatte respekten for det. Og hvis man mister respekten, så gider man heller ikke hjælpe med at holde systemet kørende. Det kan få hele velfærdssystemet til at skride,« vurderer han over for Ugebrevet A4.

Ifølge undersøgelsen mener 71 procent, at der er for meget system og for lidt respekt over for mennesker. De føler, at kontrollen har taget overhånd, og at der er for lidt tillid til den enkelte. Det gør, at de føler sig uværdigt behandlet i social- og sundhedssystemet.

Følelsen af for meget kontrol skyldes, at menneskers adfærd bliver registreret over alt, mener Karen Lumholt. De offentligt ansattes funktion er blevet at dokumentere deres egen arbejdsindsats og borgernes gøren, så man kan holde øje med dem oppefra.

»På et tidspunkt begyndte man at miste tilliden til de personer, der havde den personlige kontakt med borgerne. En relation kan nemlig ikke måles. Den er usynlig. Derfor begyndte planlæggerne at udstikke retningslinjer og tjeklister oppefra. Det fjernede den faglige frihed fra de personer, der faktisk har forstand på mennesker og er det vigtigste led mellem borger og systemet,« siger Karen Lumholt til Ugebrevet A4.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce