Annonce
Vejen

Utrygge borgere: Farten skal ned ved Jelshøj

Utrygge borgere ved Kongeåvej i Jelshøj Huse ønsker hastigheden ned på Jelshøj fra 80 kilometer i timen til 60 kilometer i timen. Fra venstre: Lisbeth Mikkelsen, barnet Emma Bladt, Natascha Bladt, Tonnie Christensen og Grete Danielsen. Foto: Søren Dippel
Op over Jelshøj slår Kongeåvej et stort blødt sving. Her opdager mange bilister alt for sent, at farten skal ned, hvis de vil undgå at havne i grøften.

Jelshøj Huse: Det ene uheld efter det andet på Kongeåvej, der er en af de vejstrækninger, som politiet har et særligt fokus på, taler sit tydelige sprog: Der køres alt for stærkt.

Så stærkt køres der, at utrygge borgere i Jelshøj Huse har kontaktet både Vejen Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi, for at få øget trafiksikkerheden.

- Vi har bedt om, at højeste tilladte hastighed ved Jelshøj skal sænkes fra 80 kilometer i timen til 60 kilometer i timen. Vi har også bedt om at få forlænget fuldt optrukne midterlinjer, siger socialpædagog Lisbeth Mikkelsen, der bor i Jelshøj Huse.

Det er en strækning på cirka 500 meter, hvor borgerne i Jelshøj Huse har svært ved at kunne køre ud på Kongeåvej fra deres indkørsler, når biler og lastbiler kører så hurtigt. Da Kongeåvej også slår et sving på strækningen, kan de heller ikke få noget overblik over trafikken på vejen. Nærmest på et splitsekund kan der nemlig dukke en alt for hurtigt kørende bilist op i vejsvinget.

At det går alt for stærkt, kan enhver forvisse sig om, for kraftige bremsespor ude i græsrabatten, der adskiller kørebane og grøft, er ikke et sjældent syn. Kongeåvej slår et stort blødt sving op over Jelshøj, så mange bilister opdager alt for sent, at farten skal ned, hvis de vil undgå at havne i grøften.

- Alene i år har vi talt fem lastbiler, som er kørt i grøften. Ved et af de seneste uheld var det en personbil, som i stor fart kørte i grøften og pløjede sig vej videre ind på marken, siger Lisbeth Mikkelsen.

Annonce

Trafikken

Vejen kommune har tidligere foretaget en tælling på Kongeåvej øst for Jelshøjvej, som viste, at der i snit kører 2.693 køretøjer på strækningen.

12,5 procent af de talte køretøjer var lastbiler.

Gennemsnitshastigheden blev målt til 86,5 kilometer i timen.

15 procent af køretøjerne kører hurtigere end 97,2 kilometer i timen.

Grundet de høje hastigheder er strækningen af politiet udpeget som en fokusstrækning i 2019.

En klasse 1-vej

Borgerne i Jelshøj Huse har også bedt politiet om at komme med atk-bilen, for at blitze alle fartsynderne. Kongeåvej er i forvejen en af politiets fokusstrækninger, og onsdag den 30. oktober måtte politiet konstatere, at knap hver syvende bilist kørte hurtigere end de 80 kilometer i timen, der er højeste tilladte hastighed.

Ud af 723 målte bilister blev 100 blitzet. En lastbilchauffør blev blitzet to gange med to timers mellemrum, og en bilist fik desuden en betinget frakendelse af kørekortet, da vedkommende havde kørt 160 kilometer i timen.

Trafiksikkerhedskoordinator fra Team Vej og Park, Anders Pedersen, fortæller, at efter henvendelsen fra borgerne i Jelshøj Huse har kommunen sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi vurderet, at hastigheden på strækningen ikke kan reduceres, ligesom den fuldt optrukne linje ikke kan forlænges ud af svinget forbi Kongeåvej 63 og 58 og forbi Jelshøjvej.

- Det blev besluttet ikke at reducere hastigheden på Kongeåvej, da vejen er en klasse 1-vej, hvor fremkommeligheden bør prioriteres. Det vil sige at trafikken på Kongeåvej skal generes mindst muligt, siger Anders Pedersen.

- Vi vurderede også at der ikke var behov for at forlænge den fuldt optrukne linje. I stedet skal beplantningen på arealet vest for Jelshøjvej beskæres, så der skabes bedre oversigt fra sekundærvejen. Dette vil ske i løbet af vinteren 2019.

Ved et af de seneste uheld ved Jeshøj var det en personbil, som i stor fart kørte i grøften og pløjede sig vej videre ind på marken. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Arriva var skiftet ud med veterantog

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce