Annonce
Aabenraa

Utrygge borgere resulterede i fartkontrol: Målte 138 kilometer i timen på landevej

Genrefoto: Michael Bager

Kruså: Efter henvendelser fra utrygge borgere bestemte Syd- og Sønderjyllands Politi sig for at lave en fartkontrol på Sønderborgvej ved Kruså lørdag aften. Og tilsyneladende var der god grund til at være utryg.

I hvert fald blev en af bilisterne klokken 19:40 målt til at køre 138 kilometer i timen på strækningen, hvor man kun må køre 80 kilometer i timen.

- Vi ved godt, at coronanedlukningen giver mere plads. Men 138 kilometer i timen på landevej er altså alt for hurtigt, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

I alt resulterede fartkontrollen i 25 sager, hvoraf syv blev vekslet til klip i kørekortet, mens en enkelt bilist kan se frem til en betinget frakendelse af førerretten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce