Annonce
Danmark

Uvildig rådgiver: Sådan tager du ansvar for din opsparing

Danskerne er rigere end nogensinde før. Men for meget af den stigende formue ender i bankernes lommer, lyder det fra Karsten Engmann Jensen, der er udannet i Nationalbanken og kendt som DR's økonomiske ekspert. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Økonomisk ekspert og stifter af Pengeministeriet, Karsten Engmann Jensen, giver fire råd til, hvordan danskerne kan tage ansvaret for deres opsparing tilbage, så de undgår at komme til at betale dyrt for bankernes rådgivning.

1. Undersøg om din opsparing passer til dig eller banken

Banken tilbyder en investering banken selv tjener penge på. Ofte er der tale om en kvalitet, som ikke er særlig god. Du kan selv tjekke hver enkelt investering ved at slå op på morningstar.dk og se hvor mange stjerner den har. Investeringen bør have fire eller fem stjerner.

Under fire stjerner betyder at Morningstar.dk ikke har så stor tiltro til at investeringen er mere god for dig end den er for banken. Morningstar er en global uvildig analyseenhed, der giver karakterer til alle verdens investeringsforeninger – også dem banken ikke selv anbefaler. Undersøg hvor stor andel aktier du har. Den må gerne være stor, når du er ung, og falde efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen.

2. Undersøg hvad banken tjener på dig

Undersøg hvad banken får ud af din opsparing, og hvad banken tjener på dig som kunde. Når du skal låne til et hus, kommer banken til at tjene 1 procent af det lån årligt. Hvis du har lånet i 30 år og har købt huset til to millioner, kommer banken til at tjene 500.000 til 600.000 kroner på dig i renter og bidrag.

Hvis du har din pensionsopsparing i banken, tager den 1-1,5 procent i året af beløbet. Hvis du i stedet sparer op selv, kan du gøre det til under en tredjedel. Hvis du for eksempel har 100.000 kroner, kan du købe investeringsbeviser og få din formue til at vokse bedre på den måde. Du skal finde ud af, hvad du kan få ud af, at gøre det på en anden måde, og hvordan du får mere ud af dine egne penge. Der kan nemt være over 10.000 kr. til forskel for hver 100.000 kr. du investerer i 10 år.

3. Hold styr på din formue

Sørg for at holde styr på, hvad du har af formue placeret i pensionsopsparing, bolig og anden formue. Du kan sagtens komme til at have for meget af en ting. Når du er 55 år og gerne vil have et sabbatår, har du ikke nogen frihed, hvis du har alle penge stående på pensionsopsparingen.

Hvis du har alle penge stående i en bolig, der ikke er gæld i, kan det blive et problem, når du bliver så gammel, du ikke kan låne penge mere. Så har du alle dine penge stående i mursten, du ikke kan få ud, før du sælger. Du skal gå efter at have en fornuftig boligøkonomi, en fornuftig pensionsopsparing, og en opsparing, hvor pengene ikke er i pension, bolig eller en fastlåst ordning i en bank, men nogle du selv administrerer.

4. Lav en plan for din pensionsopsparing

Sørg for, at du har en ordentlig plan for din pensionsopsparing. Det er der to elementer i. De fleste tror, en pensionsopsparing bare er en opsparing, men det er også en forsikringsordning. Det er vigtigt, du er ordentligt forsikret, hvis du mister dit job. Eller hvis du mister din arbejdsevne i tre til fire år. Så står du der og mister en væsentlig del af de over 10 millioner, du har i dig i din arbejdskraft.

Du skal tjekke om din pensionsopsparing giver dig et tilstrækkeligt højt afkast. Du bør have en høj risiko som ung og lav risiko som gammel. Hvis du er i den sikre fond som ung, er du sikker på ikke at få afkast. De fleste unge har en lav risiko fra start, og så går de glip af afkast. Hvis du er 60 år, risikerer du at miste mange penge, hvis aktierne falder, og så er det en god idé at nedbringe risikoen. Det handler om at have den risikoprofil, der passer til ens alder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce