Annonce
Tønder

Uvished forbi: TM Tønder bliver i 1. division

En gylden serie på seks sejre på stribe efter nytår er afgørende for, at TMT-træneer Jan Paulsen og hans mandskab spillede sig ud af nedrykningszonen og nu kan konstatere, at Tønder også spiller i 1. division efter sommerpausen. Foto: Jacob Schultz
Dansk Håndbold Forbunds beslutning om at lukke sæsonen 2019/2020 ned betyder, at TM Tønder er klar til en ny sæson i den næstbedste række.

TØNDER: Fire ugers uvished er forbi. Klokken 14.15 tirsdag eftermiddag meddelte Dansk Håndbold Forbund, at sæsonen 2019/2020 er forbi.

Sæsonen i ligaerne og 1. division m/k afsluttes omgående, og det betyder, at TM Tønder Håndbold klarer skærene og er klar til en ny sæson i 1. division.

- Det er en lettelse, lød den spontane kommentar fra TMT-direktør Kim Wittenkamp, umiddelbart efter, at DHF's melding kom frem.

Ved årsskiftet lå TM Tønder efter et rent resultatmæssigt forfærdeligt efterår på en nedrykningsplads. En nærmest gylden serie med seks sejre på stribe ændrede tingene markant, og med 21 point på kontoen slutter Tønder på en niendeplads.

Sæson-lukningen her og nu betyder, at tre hold i 1. division, nemlig Odder Håndbold, FIF og Roskilde Håndbold, rykker ned i 2. division. I den anden ende af tabellen rykker Ringsted op i ligaen, mens Nordsjælland rykker ned og altså spiller i 1. division fra næste sæson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Johnny fulgte lysten til et anderledes hjem: En rund drøm af et hus

Annonce