Annonce
Haderslev

Våbenstilstanden åbnede for genforeningen

Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918. Fungerende garnisonsleder oberstløjtnant Henrik Flach holdt talerne. Foto: Jacob Schultz
Danmark og Frankrig havde begge grænsestridigheder med Tyskland. De blev løst forskelligt. Både danskere og franskmænd blev tvunget til at kæmpe for Tyskland.

HADERSLEV: For 100 år siden var det et år siden, at 1. verdenskrig var slut. Fredsforhandlinger havde mundet ud i Versaillestraktaten den sommer, og nu ventede de dansksindede syd for grænsen på udfaldet den afstemning i 1920, der kunne sende dem tilbage under dansk overhøjhed igen.

Fungerende regimentschef og garnisonskommandant oberstløjtnant Henrik Flach holdt talerne ved mindehøjtideligheden for våbenstilstanden på Damager Kirkegård mandag. Han kom ind på begge verdenskrige og dele af mellemkrigstiden i sin tale.

Han mindedes både de faldne sønderjyder i 1. verdenskrig og de franskmænd, fra det ligeledes omstridte Alsace-Lorraine, som faldt i 2. verdenskrig. 24 sårede franske soldater døde på lazaret i Sønderjylland og blev begravet på Damager Kirkegård.

– Netop her i Haderslev bidrog de franske alpejægere i 1920 til sikring af valghandlingen, der ledte til genforeningen. Genforeningen vil vi fejre næste år, som er 100 året for den, sagde Henrik Flach.

Derpå blev der lagt flere kranse ved de faldne franske soldaters grave. Højtideligheden fortsatte ved de faldne danske soldaters grave.

Annonce

Flere end 5000 sønderjyder kæmpede i en krig for en sag, der ikke var deres. Kæmpede for et land, der ikke var deres fædreland. Kæmpede i en uniform, de ikke brød sig om. De passede deres pligt loyalt og døde i tysk tjeneste.

Oberstløjtnant Henrik Flach

– Flere end 5000 sønderjyder kæmpede i en krig for en sag, der ikke var deres. Kæmpede for et land, der ikke var deres fædreland. Kæmpede i en uniform, de ikke brød sig om. De passede deres pligt loyalt og døde i tysk tjeneste.

79 af dem ligger begravet i Haderslevs nordfranske venskabsby Braine.

Inden fredsforhandlinger i 1918 tilbød den tyske regering, at løse grænsestriden, ved at Danmark kunne få Haderslev Amt. Den danske regering afslog, for man ville vente på en fredsaftale. Versaillestraktaten fastslog i 1919, at der skulle stemmes om tilhørsforholdet i to zoner. Zone 1 stemte sig til Danmark den 10. februar 1920. Zone 2 med Flensborg stemte sig til Tyskland den 14. marts. Den 15. juni blev Sønderjylland eller Nordslesvig dansk.

Versaillestraktaten løste ikke striden mellem Tyskland og Frankrig om Alsace-Lorraine, som Nazityskland tog tilbage. Nordslesvig blev derimod ikke genindlemmet i det tyske rige under 2. verdenskrig.

Regimentschef og garnisonskommandant oberst Lars Mouritsen er udsendt som stabsofficer i Natos hovedkvarter i Bagdad fra august 2019 til februar 2020.

Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918.Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918.Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918.Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918.Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918. Fungerende garnisonsleder oberstløjtnant Henrik Flach holdt talerne. Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918.Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918.Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918.Foto: Jacob Schultz
Mandag formiddag var der kranselæggelser ved franske og danske soldatergrave på Damager Kirkegård. Det skete for at ære de faldne i første verdenskrig og højtideliggøre våbenstilstanden den 11. november 1918. Fungerende garnisonsleder oberstløjtnant Henrik Flach holdt talerne. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce