x
Annonce
Læserbrev

Vægter blev overfaldet og politiet var magtesløst

Læserbrev: JydskeVestkysten beskriver mandag, hvorledes en vægter, der var på patrulje i Høje Kolstrup ved Aabenraa, tidligt om morgenen blev truet af en gruppe på seks-syv yngre indvandrere. Jeg må tilstå, at jeg er en smule kritisk over, at man skal læse helt til bunden af artiklen for at blive oplyst om, at det ikke var tilfældige ballademagere, der stod bag ulovlighederne.

For erobringen af magten over afgrænsede områder som fx Høje Kolstrup er en meget konkret og specifik form for uvæsen, som vi skal have så lidt af som overhovedet muligt i Sønderjylland og Danmark. Og helst ingenting. Erobringen af territorium betyder, at området med tiden bliver lovløst. Myndighederne holder op med at kunne færdes i bestemte boligkvarterer. Gadens lov begynder at herske. I stedet for den, vi med et demokratisk mandat fra folket giver på Christiansborg. Jeg håber, at vores nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og/eller justitsminister Nick Hækkerup snarest vil indkalde Folketingets ansvarlige partier til at diskutere, hvad vi gør. Mit udspil vil være, at vi skal have en ny tilgang til ”småforbrydelser” som dem, der udspillede sig i Høje Kolstrup. Summen af et hav af småforbrydelser er nemlig én samlet kæmpeforbrydelse. Kun ved at slå konsekvent ned på alle småforbrydelserne, kan vi derfor bremse den kæmpeforbrydelse, bandekontrol over et område er.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce