Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

- I Danmark vil vi også rigtig gerne køre på gas og biogas. Men de høje danske afgifter på gas skal ned, så gasprisen kan konkurrere med dieselprisen, siger Finn Sørensen, direktør for Padborg Transportcenter.
Energiministeren mødt med flere budskaber i møde med transportbranchen.

PADBORG: Hvis den danske transportbranche skal levere de kraftige CO2-reduktioner frem mod 2030, som EU netop har besluttet, skal der biogas i tankene på de danske lastbiler, og barriererne herfor skal ryddes af vejen.

Ellers risikerer statskassen, at en stor del af den tankning, der foregår i Padborg og skæpper godt i statskassen, rykker udenlands. Og Danmark risikerer at gå glip at et stort biogasmarked.

Det var budskaberne til energiminister Lars Christian Lilleholt (V), da Padborg Transportcenter og en række virksomheder fra transportbranchen og gasbranchen var til møde med ministeren.

- Vi er meget bevidste om, at vi er en branche, der udleder meget CO2, og at vi har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Derfor hilser vi EU’s beslutning om, at nye lastbiler skal udlede 30 procent mindre CO2 i 2030 velkommen, siger Finn Sørensen, direktør for Padborg Transportcenter.

Han påpeger samtidig, at der er flere udfordringer, der bremser for denne udvikling:

- El- og brintlastbiler er fremtidsmusik. Den eneste reelle mulighed frem mod 2030 er at få lastbilerne til at køre på naturgas, kaldet LNG, eller endnu bedre biogas, kaldet LBG.

- Den udvikling vil vi i transportbranchen mægtig gerne i gang med. Men i Danmark udnytter vi slet ikke det store biogaspotentiale, der ligger i den kæmpe mængde biomasse, som landbruget producerer. Vi udnytter kun 10-15 procent.

Skalerede man produktionen af biogas op, vil den ifølge Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet kunne holde op mod 101.000 lastbiler kørende. Den miljømæssige gevinst for både landbruget og transportbranchen vil være enorm.

- Derfor er det også bekymrende, at der lige nu lægges op til en kraftig opbremsning for etablering af nye biogasanlæg i Danmark, siger Finn Sørensen.

Annonce

Få kører på biogas

I Danmark er der i dag registreret 40.000 lastbiler, 50.000 varebiler og 13.000 busser. 550 af de tre slags køretøjer kører på biogas.

Høje afgifter

En anden barriere for den grønne biogasomstilling i transportbranchen er de høje danske afgifter på biogas.

- Brugen af naturgas og biogas i lastbiler vækster voldsomt i Tyskland og Holland. Der bygges gastankstationer i Europa med støtte fra EU, og de store lastbilproducenter følger op med gasdrevne biler.

- I Danmark vil vi også rigtig gerne køre på gas og biogas. Men de høje danske afgifter på gas skal ned, så gasprisen kan konkurrere med dieselprisen. Ellers vil både danske og udenlandske lastbiler tanke syd for grænsen. Og da Padborg er Nordeuropas tredjestørste dieseltankningssted, vil den danske stat skulle vinke farvel til store afgiftsindtægter i takt med at biogassen vinder indpas, siger Finn Sørensen.

Delegationen præsenterede energiministeren for dokumentation for afgiftsstrukturen i de enkelte lande og for CO2 besparelsen ved at gå fra dieseldrevne lastbiler til biogasdrevne: Ved 100.000 kilometer årlig kørsel vil besparelsen være mere end 145.000 kilo CO2.

- Vi oplevede energiministeren som meget lydhør over for udfordringerne, så nu håber vi, han handler på det, siger Finn Sørensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce