Annonce
Esbjerg

Vækstkomet fra Bramming kåret som Syddanmarks mest succesfulde virksomhed

Polytech her repræsenteret ved topchef Mads Kirkegaard (i midten) og Ulla Kamp Knudsen og Thorbjørn Rasmussen blev onsdag i Koldinghus af SparNord og BDO hædret med prisen som Succesvirksomhed 2019. PR-foto
Vinderen af erhvervsprisen Succesvirksomhed 2019 i Region Syddanmark blev Bramming-virksomheden Polytech. Det blev offentliggjort ved et arrangement på Koldinghus onsdag eftermiddag.

Bramming: Virksomheden Polytech fra Bramming er onsdag blevet tildelt erhvervsprisen Succesvirksomhed 2019 i Region Syddanmark ved et arrangement på Koldinghus.

Det oplyser parterne bag kåringen Spar Nord og revisionsvirksomheden BDO, som ved hjælp af en jury har fundet frem til Polytech blandt i alt 200 succesvirksomheder i regionen.

Polytech, der designer og producerer teknologiske løsninger, som forlænger møllevingers levetid og forebygger skader fra regn, støv og lynnedslag, har i det seneste år lagt yderligere til en i forvejen imponerende vækst, og virksomheden på Industrivej i Bramming er i de seneste år vokset markant både i Danmark og globalt.

Med en vækst på omkring 50 procent i medarbejderstaben har Polytech kurs mod 500 ansatte, og lige nu er virksomheden fra Bramming ved at opføre en fabrik i Mexico rettet mod det amerikanske marked.

Sidste år fik Polytech et overskud efter skat på 75 millioner kroner. Året før fik selskabet et overskud på 41 millioner kroner.

- Den her pris er et kæmpe skulderklap til de mange dygtige medarbejdere, der har været med hele vejen, og de endnu flere, som er kommet med undervejs. Der arbejdes hver dag med innovativt produkt- og procesdesign, og vi har meget bevidst valgt at fastholde en lang række udviklings-, laboratorie- og produktionsfaciliteter i samme hus. Det muliggør nemlig vores ’fail fast – fail cheap-strategi’, som fører til den hurtigste og mest sikre udviklingsproces, udtaler administrerende direktør hos PolyTech Mads Kirkegaard i pressemeddelelsen.

Polytech modtog for et par år siden også Business Esbjerg erhvervspris som den mest succesfulde virksomhed i Esbjerg Kommune.

Annonce

Om ”Succesvirksomhed 2019”

Spar Nord og BDO har udviklet en ny metode til at identificere landets mest succesfulde virksomheder. Samtlige danske virksomhedsregnskaber de seneste fem år er blevet gennemgået, og alle virksomheder har fået mellem 0 og 20,5 point. Her skiller 200 virksomheder pr. region sig ud målt på følgende parametre:

Kontinuerlig vækst i resultat før skat for de seneste fem år: Kan resultere imellem 0 og 5,5 point.

Sundhed i seneste regnskabsår: Soliditetsgrad i procent: Kan resultere imellem 1 og 3 point.

Kontinuerlig vækst i egenkapital: Konsolidering, der tillader investering: Kan resultere imellem 1 og 6 point.

Forrentning af egenkapital: Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag: Kan resultere imellem 1 og 6 point.

Polytech falder udenfor

Udvælgelsen af de 200 succesvirksomheder er sket via et pointsystem, hvor alle virksomheder har fået tildelt mellem 0 og 20,5 point. Her har de syddanske virksomheder opnået et pointgennemsnit på 17,47 point – godt 0,4 point over landsgennemsnittet på 17,09.

- Vi har gået regionens 200 succesvirksomheder efter i sømmene, og ifølge vores analyser har de haft en samlet indtjening på 1,15 milliarder kroner i det seneste regnskabsår. Det svarer til en indtjeningsvækst på 33 procent, når vi sammenligner med året før. De gode resultater har også smittet af på egenkapitalen blandt succesvirksomhederne, som er vokset til 2,7 milliarder kroner. Det vidner om, at vi i regionen har et stærkt erhvervsliv, der er med til at skabe vækst og jobs i Syddanmark, siger direktør hos Spar Nord Kolding Bjarne Claussen og suppleres af chefkonsulent Henning Boye Hansen fra BDO:

- Den største andel af succesvirksomhederne finder man inden for detailsektoren, mens fremstillingsvirksomhederne også er godt repræsenteret. Heraf er størstedelen koncentreret i regionens største byer, især Odense og Kolding. Årets vinder, der ligger i Bramming og beskæftiger sig med højteknologiske løsninger til vindmølleindustrien, falder lidt uden for kategori. Polytech er derfor et godt eksempel på, at der i Syddanmark er mange forskellige virksomheder på tværs af regionen, der hver især formår at drive virksomhed med stor succes, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce