Annonce
Tønder

Vækstråds-ballade rammer Tønder på renomméet

Dansk Industris erhvervsklima-undersøgelse 2019 er ikke feterende læsning for Tønder Kommune, der er dumpet 10 trin ned af ranglisten. Tønders borgmester Henrik Frandsen nævner forårets ballade om Vækstrådet som en af årsagerne. Foto: Claus Thorsted
Med en placering som nummer 64 i Dansk Industris årlige undersøgelse af de danske kommuners erhvervsvenlighed, rykker Tønder Kommune 10 pladser tilbage i forhold til undersøgelsen fra 2018. Borgmesteren peger på forårets problemer med erhvervsrådet som hovedårsag.

TØNDER: I juni var der glæde på Tønder Rådhus. Resultatet af Dansk Byggeris nyeste undersøgelse om erhvervsvenlighed viste, at Tønder Kommune for første gang var rykket op i top 10 blandt landets 98 kommuner.

Mandag offentliggjorde Dansk Industri en tilsvarende undersøgelse, og her var resultatet et helt andet. Med en placering som nummer 64 dumpede Tønder hvad angår erhvervsvenlighed hele 10 pladser tilbage i forhold til 2018.

- Dansk Industris måling tegner et øjebliksbillede af, hvordan en del af virksomhederne ser på den kommunale service, og som en temperaturmåler er den et godt redskab, siger Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), i en udsendt pressemeddelelse og tilføjer, at det kan være svært at gennemskue, hvorfor kommunen i nogle kategorier er gået op og i andre ned.

I Tønder Kommune har 22 procent af de private virksomheder deltaget i undersøgelsen, der blandt andet omfatter kategorier som infrastruktur, arbejdskraft, sagsbehandling og fysiske rammer.

I undersøgelsen går Tønder frem i forhold til både infrastruktur og fysiske rammer, men styrtdykker i kategorien "arbejdskraft" fra en placering som nummer 39 til 93. Tønder ligger også lavt i kategorien "kommunens image", hvor det i år blev til en 87. plads.

- Det kan være lidt svært at gennemskue, hvad det lige er, der har givet fremgang det ene sted og tilbagegang det andet. Men derfor vil vi naturligvis stadigvæk kigge undersøgelsen godt igennem, drøfte den med vores dygtige erhvervsliv og sammen se på, om der er behov for justeringer nogle steder, siger Henrik Frandsen.

Annonce
Når vi rykker op i danske kommuners top 10 i den ene undersøgelse og går 10 pladser tilbage til nummer 64 i den anden, så er det lidt svært at gennemskue, hvad det 100 procent faktuelle og reelle billede er.

Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune

Svært at gennemskue

Han minder samtidig om førnævnte undersøgelse fra Dansk Byggeri, der altså placerede Tønder på en samlet 9. plads over landets mest erhvervsvenlige kommuner.

- Vi skal tage den type undersøgelser, som Dansk Industri og Dansk Byggeri laver, alvorligt - men samtidig også tage dem med et gran salt. Når vi rykker op i danske kommuners top 10 i den ene undersøgelse og går 10 pladser tilbage til nummer 64 i den anden, så er det lidt svært at gennemskue, hvad det 100 procent faktuelle og reelle billede er, siger Tønders borgmester.

Der er dog for borgmesteren ingen tvivl om, at der også har været en faktor, der har spillet ind i negativ retning i det samlede resultat af årets DI-undersøgelse.

- Den til tider meget højlydte debat og uenighed, der var omkring Vækstråd Tønder, har ikke gjort noget godt for Tønders placering, fastslår Henrik Frandsen.

- Dansk Industris spørgeskema er sendt ud, da debatten om vækstrådet kørte på sit højeste. De mange hårde ord, der blev brugt om Tønder Kommune, har bidraget til at skabe usikkerhed om kommunens rolle. Det har efter min mening bestemt ikke skubbet Tønder Kommunes placering i en positiv retning - og det, synes jeg, er ærgerligt, vurderer Henrik Frandsen.

Borgmesteren opfordrer i den udsendte pressemeddelelse til, at alle i kommunen nu vil stå sammen og se fremad, og så håber han på, at Tønder til næste år vil tage et spring i den rigtige retning på Dansk Industris rangliste.

- Vi har i Tønder Kommune en opgave, som jeg er overbevist om, at vi kan løse sammen. For vi vil jo alle det samme - nemlig flytte Tønder Kommune i en positiv retning, fastslår Henrik Frandsen.

Undersøgelsen

  • Dansk Industris undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  • 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 procent af den private beskæftigelse.
  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens med videre.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
  • Kilde: Dansk Industri
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce