Annonce
Indland

Vælgerne: EL er de mindst stuerene

Enhedslisten er det parti som flest danskere aldrig ville stemme på, viser en undersøgelse fra Analyse Danmark.

Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl (Ø), var i kølvandet på det nylige svenske valg ude og sige, at danske politikere burde lære af deres svenske kollegers totale afvisning af Sverigesdemokraterne.

Han kaldte de svenske politikere ?mere anstændige og mente ikke, at stemmerne fra den danske, indvandrerkritiske parallel, Dansk Folkeparti, burde tælle med ved regeringsdannelse.

Men den berøringsangst over for Dansk Folkeparti finder man ikke i den danske vælgerbefolkning. Når danske vælgere blive spurgt, hvem de tager så meget afstand fra, at de aldrig nogensinde ville stemme på dem, peger den største gruppe ikke på Dansk Folkeparti, men på Enhedslisten.

Det viser ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af den danske vælgerbefolkning.

Helt nøjagtig peger 46 procent af vælgerne på det yderste venstrefløjsparti, når de bliver spurgt ?Er der et eller flere partier, du ved, at du aldrig vil stemme på??. Lidt færre, men samme andel, når det omregnes i procent, peger på Kristendemokraterne.

Stine Brix (Ø), gruppeformand for Enhedslisten, ser det imidlertid ikke som udtryk for afstandtagen, når 46 procent af vælgerne peger på hende og hendes partifæller som dem, de aldrig vil stemme på.

»Det er logisk, at de store partier har et større vælgerpotentiale og en større reserve end de små. Det er også afgørende, om man som parti ligger på en fløj eller ej. Ligger man et eller andet sted i midtersuppedasen, skiller man sig heller ikke ud og er dermed et mere naturligt andetvalg,« påpeger Stine Brix over for Ugebrevet A4.

Hun understreger samtidig, at hun aldrig vil lade en måling som denne moderere hendes holdninger og udtalelser.

»Jeg er ikke i politik for, at alle nødvendigvis skal være enig med mig. Jeg er i politik, fordi jeg har nogle holdninger. Faktisk kunne jeg godt tænke mig flere politikere med klare holdninger, så det blev tydeligere, at der er politiske forskelle i Danmark. Det savner jeg,« siger Enhedslistens gruppeformand.

Knap så afvisende er vælgerne over for Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Dem siger henholdsvis 41 og 40 procent af vælgerne fra overfor.

Resten af partierne, alle forholdsvis gamle, vil mellem 26 og 31 procent af vælgerne på forhånd afvise, at de nogensinde kommer til at stemme på. Det gælder SF, Radikale Venstre, Konservative og Socialdemokraterne.

Mønstret er, at det er fløjene, som får de største vælgergrupper til at tage afstand, påpeger valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»Kristendemokraterne har deres egen religiøse niche, som mange ikke bryder sig om, Men ellers er det partier, som er ekstreme i enten fordelings- eller værdipolitikken, der får vælgere til at tage afstand,« siger Rune Stubager.

Han er ikke er overrasket over, at netop Enhedslisten frastøder flest vælgere.

»Enhedslisten udløser stadig en rygmarvsreaktion hos mange borgerlige, der har dem mistænkt for stadigvæk at være antidemokratiske og have meget vidtgående forslag om økonomisk omfordeling, selv om de på det seneste har arbejdet på at ændre deres principprogram,« siger Rune Stubager.

Det overrasker heller ikke valgforsker ved Københavns Universitet Jonas Hedegaard, at Dansk Folkeparti er inde i varmen hos en bred kreds af vælgere.

»Dansk Folkeparti har på 5-10 år flyttet sig fra at være opfattet som et højrefløjsparti, der kun mener noget om indvandrere, til nu at slås med Socialdemokraterne om at kapre politiske dagordener. Man kan mene om Dansk Folkeparti, hvad man vil, men når de i 10 år i træk sidder og forhandler med finans- og statsministre og leverer, bliver det svært at blive ved med at ignorere dem og reducere dem til ét budskab,« påpeger han.

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Dorthes 15-årige datter blev fundet død på sin efterskole: - Da de nævnte, at det var Sanja, rejste jeg mig, gik ind i stuen og skreg helt vildt

Navne For abonnenter

Stine fra Landmand søger kærlighed sagde ja til Niels hjemme i haven: - Der er ikke nogen af os, der passer ind på et slot eller i en kirke

EfB

Jeppe Højbjerg: Jeg er bekymret for EfB’s fremtid

Esbjerg For abonnenter

Aleksander udsatte sig selv for smerte, da han brugte en lighter og en tøjklemme til at brænde et 30 centimeter motto på sin venstre arm: - Det blev nærmest en slags hjernevask

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Varde

Tidligere byrådsmedlem står frem og retter kritik mod kommunen i sag om mulig svindel med kommunale midler

Kultur For abonnenter

Da han blev fyret og havde kærestesorger, var det klubben, der samlede ham op: Hother er biker for life

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Esbjerg

Mystisk blomstertyveri: Alle friske skud fra Eriks havekrukker klippet af – gerningsmænd jagter måske farlig rus

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

EfB For abonnenter

EfB lukkede sæsonen med dødkedelige 94 minutter og 2-2 mod Jammerbugt: Mareridtet er forbi – eller er det?

Kultur For abonnenter

Succesforfatterens triste ungdom: Mobberi på seminariet kom til at præge hele hendes liv

Billund

Maria deler sin overvægt ærligt på sociale medier - også når det går den forkerte vej: - Jeg har altid spist, når livet gjorde ondt

Annonce