Annonce
Varde

Vælgerne får en lang stemmeseddel: Her stiller 13 lister og 91 kandidater op til kommunalvalget

Udviklingslisten er nyeste skud på stammen til det kommende valg, hvor vælgerne virkelig skal holde tungen lige i munden. Arkivfoto: Jacob Schultz
For første gang i Ny Varde Kommune bliver der 13 lister at stemme på ved valget i november – og ikke færre end 91 kandidater.

Varde Kommune: Hvis flere politiske lister og flere kandidater er ensbetydende med mere demokrati, så bliver det kommende valg til byrådet i Varde Kommune det mest demokratiske i den nye storkommunes historie.

Da fristen for indlevering af lister til det kommende valg udløb onsdag, lå der nemlig hele 13 af slagsen i stakken på Varde Kommune - med navne på ikke færre end 91 kandidater.

Ved valget i 2017 havde borgere i Varde Kommune 11 lister at sætte kryds ved og 78 politiske kandidater. De to tidligere gange, der har været valg i Varde Kommune, har der begge gange været otte lister.

Annonce

Noget af det, der for alvor er kommet igen denne gang, er lister, der ikke er partipolitiske.

Ved seneste valg var der kun én af den slags, nemlig den dengang nydannede Lokallisten 2017, der til gengæld strøg ind i byrådet med hele to kandidater.

Tre upolitiske lister

Denne gang er der tre. Lokallisten 2017 forsøger sig igen, nu med et nyt hold, efter at de to, der blev valgt ind i byrådet for listen for fire år siden, blev smidt ud.

Den ene af de ekskluderede lokallistefolk, Tom Arnt Thorup, står bag den anden upolitiske liste, vælgerne denne gang kan stemme på, nemlig Borgergruppen – og kun to uger før sidste frist kom Udviklingslisten, der består af de to i spidsen for Udviklingsrådet for Varde By, Flemming Bynge og Jens Nielsen.

Dét tegner til en spraglet valgkamp, hvis man kigger på læserbrevene i JV Varde, ligesom det giver mulighed for en helt ny sammensætning af byrådet.

Eller, som den ene af udviklingskandidaterne, Jens Nielsen, sagde ved listens præsentation, så vurderer de to, at chancerne for at komme ind som nye er særligt gode denne gang, hvor feltet af politikere på de gamle lister i så høj grad består af partihoppere, altså kandidater, der er valgt ind som noget andet, end de repræsenterer i dag.

Om dén forudsigelse holder stik, vil vise sig ved optællingen, når valgstederne er lukket den 16. november.

Valget 2017 kontra 2021

Venstre: (2017) 29 kandidater, 11.788 stemmer, 12 byrådsmedlemmer. (2021) 26 kandidater.

Socialdemokratiet: (2017) 14 kandidater, 5.299 stemmer, 6 byrådsmedlemmer. (2021) 13 kandidater

DF: (2017) 4 kandidater, 2.888, 2 byrådsmedlemmer. (2021) 6 kandidater.

Lokallisten 2017: (2017) 7 kandidater, 2.447 stemmer, 2 byrådsmedlemmer. (2021) 6 kandidater.

Konservative: (2017) 6 kandidater, 1.910 stemmer, 1 byrådsmedlem. (2021) 10 kandidater.

Radikale Venstre: (2017) 6 kandidater, stemmer, 1 byrådsmedlem. (2021) 6 kandidater.

Liberal Alliance: (2017) 6 kandidater, 1.102 stemmer, 1 byrådsmedlem. (2021) 3 kandidater.

Enhedslisten: (2017) 2 kandidater, 729 stemmer, 0 byrådsmedlem. (2021) 1 kandidat.

SF: (2017, 2 kandidater,  545 stemmer, 0 byrådsmedlem. (2021) 3 kandidater.

Alternativet: (2017) 1 kandidat, 170 stemmer, 0 byrådsmedlem. (2021) stiller ikke op.

Kristendemokraterne: (2017) 1 kandidat, 133 stemmer, 0 byrådsmedlem. (2021) 6 kandidater.

Nye Borgerlige (2017) stillede ikke op, (2021) 5 kandidater.

Borgergruppen (2017) stillede ikke op, (2021) 4 kandidater.

Udviklingslisten (2017) stillede ikke op, (2021) 2 kandidater.

Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Her er listen over Haderslevs nye byråd: Se, hvilke poster politikerne får

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Varde

En stor mand med charme – og et kvantum kynisme

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce