Annonce
Indland

Vælgerne googlede politik som aldrig før under valgkampen

Arnd Wiegmann/Reuters
Målt på google-søgninger har interessen for folketingsvalget 2019 været større end tidligere, viser opgørelse.

Hvad skal jeg stemme? Hvad er valgplakater lavet af? Hvad er 24-års-reglen?

Det er nogle af de spørgsmål, som danske vælgere har googlet mest under valgkampen.

Og her har de været særligt ivrige på tasterne. Valgrelaterede google-søgninger i 2019-valgkampen har nemlig været langt hyppigere end ved tidligere valgkampe.

Det viser en opgørelse, som søgegiganten har foretaget.

- Det (valget, red.) har i meget høj grad engageret folk. Det kan vi se i den måde, folk har søgt på, siger Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef i Google i Danmark.

- Det har jo været et anspændt og højspændt folketingsvalg, vi har været vidne til. Og Google er jo et spejl af virkeligheden og det, folk går og tænker. Det afspejler sig i danskernes google-søgninger.

Helt præcist var der under valgkampen i år 56 procent flere politikrelaterede søgninger end under valgkampen i 2015 og 69 procent flere end i 2011. Og det vel at mærke, hvis man fraregner EU-relaterede søgninger i forbindelse med europaparlamentsvalget i maj.

Og ifølge Jesper Vangkilde viser opgørelsen, at der blandt de google-glade vælgere har været stor efterspørgsel efter inspiration til, hvor på stemmesedlen krydset skulle sættes:

- Folk har været ekstremt optaget af at tage kandidattests og finde ud af, hvad de enkelte partier mener, siger han og fortsætter:

- Vi har også kunnet se undervejs i valgkampen, når der for eksempel har været valgdebatter eller partilederrunder, at så har folk været meget optaget af at finde informationer undervejs.

Også politikernes privatliv har interesseret de danske vælgere.

For blandt andre Mette Frederiksen (S), Pernille Skipper (EL) og Anders Samuelsen (LA) er "kæreste", "mand", "ægtefælle" og "børn" således blandt de allermest populære søgninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce