HADERSLEV: Den bilist, som i onsdags kørte en stensøjle ned på Jomfrugang, er muligvis fundet. Politiet har i hvert fald sigtet den 20-årige ejer af bilen.
– Vi er ret sikre på, at vi har haft i ham, som har kørt den. Vi har i hvert fald fundet nøglen hos ham, konstaterer politikommissær Poul Steffensen.
Den lokale mand er siget for ikke at have opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld.
– Ved bare at have smidt bilen, hvor den lækkede olie.
Det krævede en del oprensning af Jomfrugang bagefter. Og den sorte Skoda blev bugseret om på p-pladsen foran Bispen, hvor den stadig stod mandag med politiets minestrimmel på.
Ud fra skaderne på bilen ser det ikke ud til, at stenpælen er kommet som en overraskelse for føreren af bilen - ved en højere fart. Den er måske nærmest skubbet ned. Bilen har skader på fronten og rundt om og langs højre side. Bundkarret blev også rykket af.
Men hvorfor, bilisten valgte at fortsætte hen over Præstegade, er der ikke nogen forklaring på. Han nægter sig skyldig.
Stensøjlen er rejst igen nødtørftigt; dog drejet en kvart omgang, så der er et par ekstra advarselssøjler stillet op.