Annonce
Debat

Vær positiv

Læserbrev: I Hærvejsmotorvej-Nejtak har vi besluttet os for at se på de positive sider af at bygge Hærværksmotorvejen. Vi vil for en gangs skyld se bort fra støj, luftforurening, ødelæggelse af natur og fortidsminder, den trængsel langs E45, der ikke bliver afhjulpet med luksusmotorvejen og så videre.

Der er ikke noget så skønt som lugten af ny bil og foden tungt på speederen. Det må have højst prioritet her i livet.

Ingen skal bekymre sig om, at vi på landet mister vores opsparing i egen bolig eller endda kan gå personligt konkurs. Vi flytter ind til de store byer, København, Århus, Odense, hvor 70 procent af fremtidens befolkning vil bo om få år. Vi kan bo i ghettoområderne, så befolkningssammensætningen ændres.

Enkelte jyske virksomheder kan reducere deres transportomkostninger. Chaufførlønninger er dyre. Virksomhederne vil sikkert forære fortjenesten til samfundet som tak for motorvejen.

Vi får længere arbejdstid. Tidsbesparelserne ved en ny motorvej er gjort op i penge, idet politikerne forestiller sig, at den sparede tid vil betyde, at man bliver længere på arbejdspladsen.

Der vil komme flere parkeringspladser, hvor udenlandske chauffører kan overnatte.

Folk i Billund og Grindsted vil kunne komme 15 minutter hurtigere frem, når de vil ned til Tyskland og købe slik og dåsesodavand.

De 200 lastvognstog om dagen, som ifølge Vejdirektoratet tager hele turen op gennem Jylland, vil spare noget tid og aflaste E45 helt vildt meget.

Når der bygges motorvej, skal skov genplantes andre steder i forholdet 1:2. Der vil komme meget mere skov.

En del landbrugsjord vil blive inddraget både til motorvejen og til skovene. Man vil kunne opdrætte færre grise og køer. En stor fordel, når Storbritannien forlader EU.

Hvis man i fremtiden vil vandre på Hærvejen, vil opleve natravnenes særprægede snurren i sommernatten i Frederikshåb Plantage med Syvårssøerne eller besøge andre flotte naturområder op gennem Jylland, i første omgang Fovslet Skov, Nørresø, Knoldsø, Randbøl Hede og Grene Sande, vil oplevelsen være krydret med motorvejsstøj. Men det er jo kun, når man stiger ud af sin bil.

Sund livsstil, hvor man cykler på arbejde eller kombinerer offentlig trafik med cykler, er ikke i samfundets interesse. Det er bedre at sidde bag rattet og blive tyk og få skøre knogler og ikke leve så længe. Det er billigere for samfundet. Pensionsalderen bare stiger og stiger. WHO skønner, at der i Danmark er mindst 500 mennesker, der dør tidligt på grund af gener fra støj. Det er slet ikke nok. Hvad med at asfaltere hele Danmark?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce