Annonce
Værd at køre efter

Værd at køre efter: Troldejagt og picnic på vandet i hovedstaden

Det er ikke så nemt at finde Thomas Dambos store trolde af genbrugstræ, der er gemt rundt omkring i hovedstaden. Men tager man på Christiania, kan man nærmest ikke undgå at støde ind i Green George. Foto: Jan Jeppesen
Vi kender Rundetårn, Rosenborg og Den Lille Havfrue. Men en tur til hovedstaden byder på mange andre oplevelser, hvis man bevæger sig ud i byens kroge.

København: For mange er sommer i København en tur i Tivoli, iskager på Langelinie, fadøl i Nyhavn og en rundtur med kanalrundfarten. Men hovedstaden byder på så meget andet, der er værd at køre efter. Her er et bud på syv steder, man ikke bør snyde sig selv for, hvis man skal på ferie i København.

1 På troldejagt i byen

I Remiseparken på Amager kan de yngste aflevere deres sutter til Suttetrolden Sanka. Foto: Jan Jeppesen

Under coronaen begyndte store trolde at titte frem i København og omegn. De har hver især indtaget et område med natur, som kunstneren bag, Thomas Dambo, gerne vil vise frem til nysgerrige besøgende.

Troldejagten er en oplagt sommeraktivitet. Søg for eksempel efter Kaptajn Kalle, der trækker en båd hen over græsset med et stort tov i Nordhavn. På Christiania kan du finde Green George, i Kongelunden på Sydamager sidder Bjarke Cirkelsten og grubler lige syd for Dragør Golfklub, og i Remiseparken på Amager kan ungerne aflevere deres sutter til Suttetrolden Sanka.

Fra Ivan Evigvår på Stejlepladsen i Sydhavnen kan man gå over Sydhavnstippen til den nye strand i Valbyparken, hvor man kan skimte den mest skjulte af troldene. Hun hedder Lange Liv og står på øen Skrædderholmen, der ellers bedst er kendt for at være understøtte motorvejsbroen, hvor E20 forbinder Amager med Hvidovre.

Tager du en smuttur ud i periferien af København, finder man også Thomas på Bjerget (Albertslund), Sovende Louis (Rødovre), Oscar under broen (Ishøj) og Bakketop Trine (Hvidovre).

2 Picnic på vandet

Man skal huske at dukke hovedet, når man sejler under de lave broer i en GoBoat i Christianshavns Kanal. Foto: Jan Jeppesen

Københavns Havn danner med sine yndige kanaler, hyggelige afkroge og sprudlende liv både på og langs havnen de perfekte rammer for en picnic på vandet med de nærmeste.

Ved havnekanten på Islands Brygge - tæt på havnebadet og Langebro - kan man leje en GoBoat og bestille for eksempel en to timers sejltur i en båd med plads til otte personer. Man er velkommen til at tage sin egen proviant med ombord.

GoBoat har åbent fra klokken 09.30 til solnedgang alle dage. Anbefalingen er, at man booker online.

3 Fra industri til populærkultur

Chicky Grill Bar er et legendarisk sted i Kødbyen på Vesterbro. Foto: René Mølskov

De fleste bloddryppende slagterforklæder er væk, og i stedet er kulørte drinks, luksus-chokolade og superhippe koncerter rykket ind i de gamle slagterlokaler.

Kødbyen emmer af liv, og her samles både det unge og voksne publikum i et stort udvalg af spisesteder, spillesteder og masser hygge i sommersolen.

Besøg for eksempel Chicky Grill Bar på hjørnet ud mod Sønder Boulevard, hvor klassisk dansk mad hver dag bliver langet over disken til yderst rimelige priser. Eller tag i den helt modsatte ende, hvor Warpigs, skabt af den lokale brygmester Mikkeller og det amerikanske bryggeri 3 Floyds, disker op med autentisk texansk barbecue og 22 udvalgte øl på fad.

4 Fra slagmark til sjælefred

Jagtvej 69 er blevt en skøn oase med græs, hvor man kan sidde og tænke tilbage til livet, der var engang. Foto: Simon Reenberg

På den berømte adresse Jagtvej 69 er der ikke længere noget ungdomshus. Der er heller ikke længere nogen byggegrund. De gamle brugere af huset har sørget for en skøn oase med græs, planter og bænke. Her kan man sidde og forestille sig, hvilket liv der var engang, mens man nyder solen, der står på hele dagen.

Nogle få hundrede meter væk finder man den pulserende Jægersborggade. Der er sket meget i Jægersborggade gennem årene. Rigtig meget. Før i tiden var gaden plaget af stoffer. Nu er det svært at komme derfra uden luksusvarer. Bagere, restauranter og diverse specialbutikker arbejder sammen for at opfylde alle dine behov på en og samme gade. Det er de lykkedes ganske godt med. Men tag dig i agt, hvis du besøger gaden sidst på måneden.

5 Parlez-vous francais?

Der er bred uenighed om hvordan Værnedamsvej skal se ud i fremtiden. Foto: René Mølskov

Parlez-vous francais? Hvis ikke så går det nok alligevel, for på trods af den herlige franske stemning på Værnedamsvej, som ligger lige på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro, kan du sagtens bestille din croque madame på dansk.

Værnedamsvej er et mekka af frankofile butikker og spisesteder, hvor du kan nyde franske delikatesser ved cafébordet på fortovet, mens du suger byens stemning til dig.

6 Landets første klimakvarter

Nyd naturen midt i byen i Danmarks første klimakvarter på Ydre Østerbro. Foto: Martin Sørensen

I beboelseskvarteret nord for Jagtvej på Østerbro er der kommet et eldorado af træer, buske og grønne områder, som har erstattet den sædvanlige asfalt på vejene med Tåsinge Plads og Sankt Kjelds Plads som de centrale steder. Der er tale om Danmarks første klimakvarter.

De grønne områder skal både optage og lede vandet fra store regnskyl væk fra kvarteret og samtidig skabe nogle helt nye naturoplevelser for borgerne.

Der er flere caféer, hvor du kan nyde en kop kaffe, og spisesteder lige ved det grønne. Metrostationen Vibenshus ligger tæt ved Klimakvarteret.

7 Oplev fiskerhavnen før det er for sent

Fiskerhavnen, som den ser ud i dag, er kun til låns. Der skal opføres boliger i området. Foto: Christian M. Olsen

Alle, der er vilde med Kim Larsens ‘Midt Om Natten’-film, bør besøge Fiskerhavnen, der ligger på Bådehavnsgade i Sydhavnen. Miljøet er enestående med selvbyggede både og huse. Her kan man for en stund endnu gå på opdagelse i det, de lokale kalder for den sidste rest af det gamle København.

Fiskerhavnen, som den ser ud i dag, er dog kun til låns. Kommunen har nemlig besluttet at opføre boligkomplekser i området som led i finansieringen af metronettet.

Tager du et smut til Fiskerhavnen bør du tage en afstikker til naboen Stejlepladsen, hvor  kæmpetrolden Ivan Evigvår står.

Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Debat

Debat: Blå bloks landbrugsudspil er rent klimabluff

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Annonce