Annonce
Nordtyskland

Værftskrise: Job i Flensborg er delvist reddet

Byggeriet af kæmpefærgen W.B. Yates trak voldsomt ud og drænede værftets pengekasse for likviditet. Arkivfoto: Michael Staudt.

FLENSBORG: Medarbejderne på værftet i Flensborg kan ånde delvist lettet op, efter investoren Lars Windhorst i august overtog samtlige aktier i den nødlidende virksomhed. 100 ansatte kommer dog på tvungen deltid indtil et endnu ikke afgjort tidspunkt næste år. Hidtil har kun 20 været berørt af denne ansættelsesform. Det skriver mediehuset NDR.

Værftet kom i akut krise under den tidligere, norske ejer, Siem. Efterspørgslen på skibe fra Flensborg fejler ikke noget. Men færdiggørelsen af blandt andet kæmpefærgen W.B. Yates til et irsk rederi blev i 2018 voldsomt forsinket. Det drænede værftet for likviditet i en grad, så det var en udfordring at udbetale lønninger.

Værftet lægger nemlig så at sige ud for rederne, der først betaler størstedelen af prisen, når et skib er afleveret til den nye ejers tilfredshed. Lange forsinkelser tærer derfor voldsomt på værftets kapital.

Værftet i Flensborg har omkring 650 medarbejdere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce