Annonce
Livsstil

Værktøjskassen: Ikke helt tosset

Til stabling af brænde. Du bestemmer selv længden på de nederste vanger og højden på opstanderne - lige til at skille ad, når sæsonen er ovre.

Hvis du hører til dem, der hvert år saver og kløver skovbrænde til at fyre hele huset op med - altså som eneste og primære kilde til varme - så behøver du ikke at læse videre.

Så skal du nemlig flække og stable 12-15-20 rummeter brænde, og det er "brænde-organisatoren" fra Nordjysk Skovværktøj slet ikke egnet til.

Hører du derimod til de tusinder, som hvert år fyrer en enkelt meter brænde af for hyggens skyld - og for lige at få lidt ekstra varme på en kold vinteraften - SÅ giver organisatoren rigtig god mening.

Bortset derfra, så er det hulens irriterende, at der ikke findes et godt dansk ord for fænomenet - på engelsk ville man kalde det et rack, men hvad hedder det på dansk?

Nå, men jeg har personligt fabrikeret gud ved hvor mange af den slags. For pludselig står man med en stak brænde i indkørslen, men mangler et sted at stable det. Og hvis man bare stabler det op uden støtte i enderne, skrider stakken sammen - brændet ender med at "flyde" ud i en spredt møgstak - det er jo noget sjusk - og det kan vi ikke ha'.

Og så er det, at man knalder ét eller andet sammen af en gammel palle og et par lægter - eller hvad man nu kan bikse sammen i en fart. Og til foråret, saver man resterne op i passende længder og fyrer det af som det sidste brænde. Så når man igen står der og skal stable lidt brænde, er det forfra.

Annonce

Slut med sjusk

Man kan købe forskellige stativer af stålrør, som ved hjælp af en hulens masse skruer og møtrikker kan samle til en brænde-holder - jeg tror endda, at jeg har fortalt om det her i spalterne. Men det er altså noget skrammel, og hver kan skal man rode med skruer og møtrikker - så mangler der nogle, og de ruster, og ... skideirriterende!

Det nye system består groft sagt af to "fødder" af galvaniseret stål - forneden forbindes de med to kæppe af dimensioner som en kraftig lægte - og så stopper man 4 stk. 3x3 på en halvanden meters penge ned i hjørnerne.

Man bestemmer selv, hvor lang og hvor høj stakken skal være. Så er der orden på sagerne. Systemet ser pænt og nydeligt ud - jeg vil ikke kalde det en skønhed, med solidt og ordentligt.

Og til foråret, når den sidste kæp er futtet af, skiller man det hele ad på et øjeblik - ingen skruer, ingen søm - bare banker det fra hinanden og lægger fødder, lægter og 3x3'ere ind i garagen, indtil det igen bliver brændetid.

Ikke mere sjusk med brændestakken - der skal være orden i indkørslen, for ellers bliver Fruen sur!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce