Annonce
Danmark

V-bagland om Løkkes afgang: Man skal lytte til baglandet

Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Et fåtal i Venstres bagland ønskede, at Lars Løkke skulle fortsætte som formand, viser rundspørge.

Hvis Jakob Ellemann-Jensen bliver valgt som Venstres formand på partiets ekstraordinære landsmøde lørdag, så gør han bedst i at lytte til Venstres bagland i fremtiden.

I hvert fald lyder det fra flere stemmer i V-baglandet, at Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Jensen (V) skulle have kendt sin besøgelsestid.

Som velkendt var opbakningen til de to skrumpet, før de på den sidste dag i august trådte ned fra formand- og næstformandsposten, og i baglandet er der udtalt tilfredshed med, at der nu skal findes en ny formand og næstformand, viser en rundspørge.

En af stemmerne bag kommer fra Svenning Christensen (V), der er byrådsmedlem i Hjørring.

- Hvis baglandet begynder at røre på sig, så skal man altså lytte. Og det var dem, der tog livet af Lars Løkke. Han skulle have sagt: "Fint nok, jeg er villig til at trække mig". Så havde alle været tilfredse, siger Svenning Christensen.

Ritzau har sendt en rundspørge til 1149 af Venstres medlemmer forud for partiets ekstraordinære landsmøde lørdag, hvor der skal vælges nyt formandskab.

223 har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de havde foretrukket, at Lars Løkke var blevet som Venstres formand: 116 svarer nej, mens 76 svarer ja. 31 ved det ikke.

173 svaret nej til, om de havde foretrukket, at Kristian Jensen blev som næstformand. 24 har svaret ja.

Rundspørgen er ikke repræsentativ, men den giver et billede af holdningen hos de medlemmer, der har svaret.

- Det var et uskønt forløb. Men der er ingen tvivl om, at Lars Løkkes tid var ved at rinde ud. Også når vi ser tilbage på de sager, der har været, siger Svenning Christensen.

Ifølge Ib Fly-Hansen (V), vælgerforeningsformand i Rødding, var Kristian Jensens beslutning den eneste rigtige.

- Kristian Jensen er en flittig person, der virkelig har gjort det godt, og han havde fortjent bedre, men det kan man jo ikke tage hensyn til i politik.

- Det er det samme med Lars Løkke. Vi har været rigtig godt tilfredse, men nu var det tid til, der skulle skiftes. Man skal holde op, imens legen er god.

Med til forløbet hører også, at mange er forundrede over, hvordan det udviklede sig. 92 svarer ja til, at Løkke blev behandlet uretfærdigt i forløbet op til sin afgang, imens 95 personer svarer nej.

- Nogle i baglandet havde lidt svært ved at forstå, det skulle være nødvendigt, siger Ib Fly-Hansen.

Kristian Jensen skulle have undgået at udtale sig om sin holdning til en SV-regering, mener Lone Glarbo (V), der er byrådsmedlem i Favrskov.

Hun mener også, at Claus Hjort Frederiksen (V) skulle have holdt sig for god til at irettesætte Kristian Jensen offentligt.

- Det er ikke særligt smart af Kristian Jensen. Og alt det der alfahans-halløj med Claus Hjort. Jeg ved, der var en meget dårlig stemning i folketingsgruppen, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce