Annonce
Esbjerg

V-borgmester optimistisk efter møde med minister om varmestrid

Borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen (V) (t.v.) mødtes fredag med den nye klima-, energi-, forsyningsminister Dan Jørgensen (S), og der er ros til ministeren fra Esbjergs borgmester. Privatfoto
Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) fik fredag formiddag lejlighed til at tale med den nye klima-, energi-, forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om den klemme, varmekunderne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner lander i, hvis Ørsted får lov at lukke Esbjergværket med udgangen af 2022.

Esbjerg, Varde, Fanø kommuner: Det er ikke længe siden, at Dan Jørgensen (S) overtog Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fra Lars Chr. Lilleholt (V), men den socialdemokratiske toppolitiker er alligevel godt inde i sagen om den vestjyske fjernvarmestrid med Ørsted og Energistyrelsen på den ene side og Din Forsyning og Esbjerg, Varde og Fanø kommuner på den anden.

Det fortæller Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) efter et møde med ministeren fredag formiddag, hvor situationen blev vendt. Oprindelig var det et møde mellem ministeren og Dansk Fjernvarme, som Jesper Frost Rasmussen er formand for, og til stede var derfor også direktøren for Dansk Fjernvarme, tidligere folketingsmedlem for Esbjerg, Kim Mortensen (S).

- Jeg har før været til møde med ministre, men jeg må sige, at det her var et rigtig anderledes møde, og det er positivt ment. Her var det ministeren, der talte og ikke i så høj grad embedsmændene, siger Jesper Frost Rasmussen, der føler sig "fortrøstningsfuld" oven på mødet.

Annonce

Sådan er historien

  • Esbjergværket, der kan fyres med kul eller olie, producerer både el og varme. Værket leverer elektricitet til elnettet og fjernvarme til 25.000 husstande i Esbjerg og Varde og små 1.000 i Nordby på Fanø.
  • I 2017 meddelte Dong Energy, nu Ørsted, at man ville stoppe al brug af kul med udgangen af 2022.
  • Den 28. november 2018 søger Ørsted officielt om at få tilladelse til at tage Esbjergværkets blok 3, der i dag kører på kul, ud af drift med udgangen af 2022.
  • Imidlertid er tiden løbet fra at bygge et nyt kombineret el- og varmeværk som afløser, mener Varde og Esbjergs borgmestre og Din Forsyning. De ønskede derfor den såkaldte kraftvarmebinding ophævet, og gik derfor til Christiansborg.
  • Bindingen, der fordrer, at der skal produceres el og varme i samproduktion i de større byer, ville nemlig tvinge Din Forsyning og dermed borgerne til at investere i et kombineret el- og varmeværk til biomasse, og ifølge Din Forsyning ville det give en ekstra udgift på 1,25 milliarder kroner eller en ekstraregning til varmekunderne på hver 50.000 kroner over værkets levetid på 25-30 år.
  • I december meldte daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ud, at man er indstillet på at give Esbjerg dispensation fra kraftvarmebindingen - et nederlag for Ørsted og en sejr for Din Forsyning.
  • Men med den påtænkte afgørelse, som Energistyrelsen fremsendte i juni, står Esbjerg og Varde kommuners fælles forsyningsselskab, Din Forsyning, med håret i postkassen. Det samme gør ifølge Din Forsyning varmekunderne i Esbjerg, Varde og Nordby.

Striden

Kernen i sagen er, at Ørsted har meddelt sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022, og dermed skal Esbjergværket lukke. Men Din Forsyning - og dermed Esbjerg og Varde kommuner, idet de to ejer Din Forsyning - ønsker mere tid til at få det rette alternativ i form af en fremtidssikret, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig løsning på plads.

Din Forsyning og borgmestrene argumenterer for, at det tidligst kan lade sig gøre at have en ny varmeforsyningskilde klar med udgangen af 1. kvartal 2024 og beder altså om fem kvartaler ekstra, men det afviser Ørsted at acceptere. Og i Energistyrelsens udkast til afgørelse, der kom i juni i år, ser det ud til, at Ørsted får sin vilje, hvilket har fået borgmestrene i Esbjerg og Varde, men også borgmesteren på Fanø, hvor der er små 1.000 varmekunder, til at øge presset for at få sagens sandsynlige afgørelse ændret.

Lydhør minister

- Ministeren påpegede, som rigtigt er, at der er et armslængdeprincip mellem ministeriet og styrelsen, og at det er Energistyrelsen, der er myndighed. Vi har til gengæld påpeget, at Energistyrelsen er forkert på den i forhold til en række parametre - styrelsen tænker alene forsyningssikkerhed og her og nu-økonomi ind i den påtænkte afgørelse, hvis forudsætninger og præmisser efter vores opfattelse er stærkt fejlbehæftet. Derudover tager den slet ikke i betragtning, at hele den politiske retning fra Christiansborg og resten af landet går mod grøn omstilling, ligesom regeringen har opsat meget ambitiøse klimamål, siger Jesper Frost Rasmussen.

Ifølge Frost Rasmussen spurgte ministeren interesseret ind til detaljer i sagen:

- Det var tydeligt, at han kendte en del til den i forvejen og havde sat sig rigtig godt ind i sagerne. Ministeren virkede super engageret og spurgte interesseret ind til detaljer, og selv om han selvfølgelig ikke kunne love os noget, forekom han ekstremt lydhør. Derfor er jeg også fortrøstningsfuld, siger Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce