Annonce
Esbjerg

V-borgmester optimistisk efter møde med minister om varmestrid

Borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen (V) (t.v.) mødtes fredag med den nye klima-, energi-, forsyningsminister Dan Jørgensen (S), og der er ros til ministeren fra Esbjergs borgmester. Privatfoto
Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) fik fredag formiddag lejlighed til at tale med den nye klima-, energi-, forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om den klemme, varmekunderne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner lander i, hvis Ørsted får lov at lukke Esbjergværket med udgangen af 2022.

Esbjerg, Varde, Fanø kommuner: Det er ikke længe siden, at Dan Jørgensen (S) overtog Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fra Lars Chr. Lilleholt (V), men den socialdemokratiske toppolitiker er alligevel godt inde i sagen om den vestjyske fjernvarmestrid med Ørsted og Energistyrelsen på den ene side og Din Forsyning og Esbjerg, Varde og Fanø kommuner på den anden.

Det fortæller Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) efter et møde med ministeren fredag formiddag, hvor situationen blev vendt. Oprindelig var det et møde mellem ministeren og Dansk Fjernvarme, som Jesper Frost Rasmussen er formand for, og til stede var derfor også direktøren for Dansk Fjernvarme, tidligere folketingsmedlem for Esbjerg, Kim Mortensen (S).

- Jeg har før været til møde med ministre, men jeg må sige, at det her var et rigtig anderledes møde, og det er positivt ment. Her var det ministeren, der talte og ikke i så høj grad embedsmændene, siger Jesper Frost Rasmussen, der føler sig "fortrøstningsfuld" oven på mødet.

Annonce

Sådan er historien

  • Esbjergværket, der kan fyres med kul eller olie, producerer både el og varme. Værket leverer elektricitet til elnettet og fjernvarme til 25.000 husstande i Esbjerg og Varde og små 1.000 i Nordby på Fanø.
  • I 2017 meddelte Dong Energy, nu Ørsted, at man ville stoppe al brug af kul med udgangen af 2022.
  • Den 28. november 2018 søger Ørsted officielt om at få tilladelse til at tage Esbjergværkets blok 3, der i dag kører på kul, ud af drift med udgangen af 2022.
  • Imidlertid er tiden løbet fra at bygge et nyt kombineret el- og varmeværk som afløser, mener Varde og Esbjergs borgmestre og Din Forsyning. De ønskede derfor den såkaldte kraftvarmebinding ophævet, og gik derfor til Christiansborg.
  • Bindingen, der fordrer, at der skal produceres el og varme i samproduktion i de større byer, ville nemlig tvinge Din Forsyning og dermed borgerne til at investere i et kombineret el- og varmeværk til biomasse, og ifølge Din Forsyning ville det give en ekstra udgift på 1,25 milliarder kroner eller en ekstraregning til varmekunderne på hver 50.000 kroner over værkets levetid på 25-30 år.
  • I december meldte daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ud, at man er indstillet på at give Esbjerg dispensation fra kraftvarmebindingen - et nederlag for Ørsted og en sejr for Din Forsyning.
  • Men med den påtænkte afgørelse, som Energistyrelsen fremsendte i juni, står Esbjerg og Varde kommuners fælles forsyningsselskab, Din Forsyning, med håret i postkassen. Det samme gør ifølge Din Forsyning varmekunderne i Esbjerg, Varde og Nordby.

Striden

Kernen i sagen er, at Ørsted har meddelt sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022, og dermed skal Esbjergværket lukke. Men Din Forsyning - og dermed Esbjerg og Varde kommuner, idet de to ejer Din Forsyning - ønsker mere tid til at få det rette alternativ i form af en fremtidssikret, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig løsning på plads.

Din Forsyning og borgmestrene argumenterer for, at det tidligst kan lade sig gøre at have en ny varmeforsyningskilde klar med udgangen af 1. kvartal 2024 og beder altså om fem kvartaler ekstra, men det afviser Ørsted at acceptere. Og i Energistyrelsens udkast til afgørelse, der kom i juni i år, ser det ud til, at Ørsted får sin vilje, hvilket har fået borgmestrene i Esbjerg og Varde, men også borgmesteren på Fanø, hvor der er små 1.000 varmekunder, til at øge presset for at få sagens sandsynlige afgørelse ændret.

Lydhør minister

- Ministeren påpegede, som rigtigt er, at der er et armslængdeprincip mellem ministeriet og styrelsen, og at det er Energistyrelsen, der er myndighed. Vi har til gengæld påpeget, at Energistyrelsen er forkert på den i forhold til en række parametre - styrelsen tænker alene forsyningssikkerhed og her og nu-økonomi ind i den påtænkte afgørelse, hvis forudsætninger og præmisser efter vores opfattelse er stærkt fejlbehæftet. Derudover tager den slet ikke i betragtning, at hele den politiske retning fra Christiansborg og resten af landet går mod grøn omstilling, ligesom regeringen har opsat meget ambitiøse klimamål, siger Jesper Frost Rasmussen.

Ifølge Frost Rasmussen spurgte ministeren interesseret ind til detaljer i sagen:

- Det var tydeligt, at han kendte en del til den i forvejen og havde sat sig rigtig godt ind i sagerne. Ministeren virkede super engageret og spurgte interesseret ind til detaljer, og selv om han selvfølgelig ikke kunne love os noget, forekom han ekstremt lydhør. Derfor er jeg også fortrøstningsfuld, siger Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce