Annonce
112

V går til kamp mod mårhund: Dusør på det upopulære rovdyr

En mårhund, der er gået i en fælde og skal udstyres med en gps, før den sættes ud i naturen. Foto: Dansk Jægerforbund
De upopulære mårhunde er blevet for talrige. En dusør på det invasive rovdyr skal bremse artens udbredelse i Sønderborg Kommune, foreslår Venstre.

Sønderborg: Der bliver flere og flere af dem, og de udkonkurrerer lokale rovdyr.

De kan jagte på flere måder end de danske rovdyr, de kan rejse langt på en dag, og de svømmer og klatrer godt.

Derfor vil byrådsmedlem Thomas Worm Larsen (V,) nu mårhunden til livs. Han foreslår at tilsidesætte 50.000 kroner i 2020 til bekæmpelse af det fremmede rovdyr.

- Problemet i Sønderborg Kommune er ikke kæmpestort endnu. Men når de først er mange hernede, bliver det en meget stor udfordring at fjerne dem igen. Det handler om, at vi ikke bare skal sidde på hænderne og se problemet vokse, siger Thomas Worm Larsen, som i sin fritid er jæger.

De danske jægere er ikke fans af mårhunden. Den er en effektiv dræber, og da den er god til vands, til lands og i træer, skader den fugle og pattedyr i den danske natur.

- Som jæger er jeg selvfølgelig ekstra træt af den. Men det bliver jo et generelt problem for vores naturelskere. Hvis fasaner, harer og småfugle forsvinder på grund af den, så det er ikke kun som jægere, der er et problem. Problemet bliver også for dem, der ynder at være ude og kigge på de dyr, og nyder den del af naturen, siger Thomas Worm Larsen.

Annonce

Beskedent beløb

For at komme den drabelige grænsekrydser til livs vil Thomas Worm Larsen sætte de 50.000 kroner af på næste års budget. Han foreslår, at der enten kan gives et beløb for at aflevere døde mårhunde, eller at pengene kan gå til en mulig mårhundebande, som får udleveret udstyr til at dræbe mårhundene.

- I Horsens har de lavet en såkaldt mårhundebande, som får støtte til udstyr til at finde og dræbe mårhundende. Vi kan også oprette en gruppe her i kommunen, som får del i pengene, siger Thomas Worm Larsen.

Der er hos Venstre i byrådet enighed om, at de 50.000 er værd at investere i bekæmpelsen af det invasive dyr. Og derfor har Thomas Worm Larsen tænkt sig, at det skal med i budgetforslaget i de kommende forhandlinger.

- Jeg håber, at vi kan gøre en forskel for få midler. Det kan blive meget dyrere hvis vi bare venter, fortæller Thomas Worm Larsen.

Snart til forhandling

Rikke Lock Harvig fra Socialdemokratiet har endnu ikke set Venstres forslag, men hun vil ikke på forhånd udelukke Thomas Worm Larsens idé.

- Jeg kender godt problemet. Og der skal generelt gøres noget med de her invasive arter. Indtil jeg har set det konkrete forslag, vil jeg hverken sige fra eller til. Og jeg tænker, i stedet for at tilføre 50.000 ekstra til den del af budgettet, er det måske muligt at finde pengene inde i budgettet, siger Rikke Lock Harvirg, og fortsætter,

- Jeg er nu mest tryg ved at sende idéen til det faglige udvalg først, og høre hvad de foreslår, før vi gør noget andet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce