Annonce
Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Venstres Trille Nikolajsen fortæller, at V og DF nu vil sørge for, at kommunale medarbejdere har de kompetencer, der skal til, så de kan varetage det job, man ellers havde hyret private, resultatlønnede konsulenter til. Arkivfoto: Martin Ravn
Venstres og DF's flertal i social- og sundhedsudvalget og handicapudvalget ændrer for anden gang på få dage holdning til, om Kolding Kommune skal have eksterne konsulenter til at hjælpe med at finde på besparelser på udsatte borgere.

Kolding: Venstre og Dansk Folkepari skifter nu endnu en gang holdning til, om Kolding Kommune fortsat skal benytte sig af resultatlønnede konsulenter fra det private firma Brorson Consult, når der skal findes besparelser på udgifterne til udsatte borgere.

I december besluttede man i social- og sundhedsudvalget og handicapudvalget at sætte brugen af de private konsulenter på pause, efter at man havde brugt dem i flere måneder.

Men tidligere i denne uge ombestemte Venstres og DF's flertal i de to udvalg sig, og de to partier bebudede, at man alligevel ville genoptage brugen af private konsulenter i jagten på besparelser på social- og handicapområdet.

Der gik dog ikke mange dage, før de to partier igen skiftede holdning, og nu oplyser Trille Nikolajsen (V), der er næstformand i handicapudvalget og medlem af social- og sundhedsudvalget, at de to partier alligevel vil droppe brugen af eksterne konsulenter og i stedet vil benytte sig af kommunale medarbejdere til opgaven.

- Målet med konsulenterne var at opkvalificere vores egne medarbejdere og undersøge, om vi betaler for meget for de ydelser, vi for eksempel køber ved bosteder i andre kommuner. Men der har været så meget opmærksomhed omkring konsulenterne, at det har gjort borgerne utrygge, siger Trille Nikolajsen.

Annonce

Sagen skal for igen

Trille Nikolajsen oplyser, at sagen om brug af resultatlønnede konsulenter skal behandles på byrådsmødet på tirsdag den 28. januar.

Her vil byrådet, som situationen er nu, sende sagen tilbage til social- og sundhedsudvalget og handicapudvalget.

Bekymrede borgere

Hun fortæller, at mange borgere har henvendt sig til politikerne med bekymring, ligesom mange på Facebook har udtrykt bekymring over, om de nu mister deres ydelser fra kommunen.

- Det har gjort, at vi har taget beslutningen op til revurdering, siger Trille Nikolajsen.

Da hun og de øvrige partier trykkede på pauseknappen i slutningen af 2019, skete det, efter at Social- og Indenrigsministeriet havde bedt Ankestyrelsen se nærmere på 26 kommuners brug af private, resultatlønnede konsulenter. Ifølge konsulentfirmaets kontrakt med Kolding Kommune, ville det tjene 10 procent af den besparelse, som firmaets konsulenter var med til at finde. Ankestyrelsen kommer formentlig først med sin afgørelse efter sommerferien.

Vil ikke betale overpris

Kan du forstå, hvis folk synes, at V og DF vakler voldsomt i denne sag?

- Ja, hvis man kun ser på sagen om konsulenterne. Men ikke hvis man ser på målet, for det er stadig det samme - nemlig at sikre at vi ikke betaler for meget til leverandører, for eksempel de bosteder i andre kommuner, hvor nogle af vores borgere bor.

Hvorfor står I så ikke bare fast i jeres beslutning om at bruge konsulenterne?

- Fordi det er svært for borgerne at forstå. De er nervøse for, at de mister ydelserne, men vi ser mere på, om vi kan tage penge fra nogle leverandører, som vi betaler for meget til.

Trille Nikolajsen oplyser, at beslutningen om alligevel at droppe konsulenterne blev taget efter et møde i Venstres byrådsgruppe fredag. Herefter henvendte man sig til gruppeformændene for de øvrige partier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce