Annonce
Indland

V og SF enige: Drop forsvars-forbehold

- Vi vil få billigere og mere effektivt forsvar, hvis vi dropper forsvarsforbeholdet, mener SFs Holger K. Nielsen. arkivfoto: Ritzau Scanpix

SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er klar til at droppe det EU-forbehold på forsvarsområdet, han selv stod fadder til. Tiden er en anden i dag, lød hans argument på et Venstre-debatmøde.

Forsvarsforbehold: Når EU-valgkampen går i gang, er der ét punkt, hvor Venstre og SF ikke ryger ud i skænderier: det danske EU-forbehold på forsvarsområdet.

Det blev understreget på et debatmøde om den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik, som Venstre mandag holdt på kursuscenter Kollekolle i Værløse.

Her erklærede SF's forsvarsordfører i Folketinget, Holger K. Nielsen, sig enig med Venstres forsvarminister, Claus Hjort Frederiksen, og Venstres EU-spidskandidat, Morten Løkkegaard i, at tiden er kommet til at gøre op med forbeholdet.

- Situationen er en anden i dag end for 25 år siden. Dengang var det fuldstændig uklart, hvad et forsvarssamarbejde indebar, det er det ikke i dag. Nu er det ikke et spørgsmål om et fælles europæisk forsvar, men et spørgsmål om forsvarssamarbejde mellem de enkelte lande, sagde Holger K. Nielsen, der i sin tid var hovedarkitekten bag de danske EU-forbehold.

Han betonede, at et sådant samarbejde ikke skal være ensbetydende med øgede forsvarsudgifter, tværtimod.

-Vi har spild af ressourcer, fordi de enkelte lande er dækket ind på alle forsvars-områder. Det er unødvendigt. Med et samarbejde vil man kunne drive et mere effektivt forsvar billigere, lød hans argument.

Annonce
Konflikten med Rusland i dag er mere kompliceret end under den kolde krig, mener forsvarsminister claus Hjort Frederiksen (V). Arkivoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sølvbryllupsopgør

Med ønsket om at afskaffe forbeholdet, var Holger K. Nielsen tæt på at lyde som et ekko af Morten Løkkegaard og Claus Hjort Frederiksen.

- Forsvarsforbeholdet har nået sølvbryllupsalderen, og det er en god anledning til at tage opgøret: Lad os få det fjernet. Der er ikke længere noget argument for at bevare det, sagde Morten Løkkegaard.

Claus Hjort Frederiksen ser især et oprustende Rusland som største argument for europæisk forsvarssamarbejde.

- Forbeholdet er fra tiden lige efter murens fald og den kolde krigs ophør. I dag er konflikten med Rusland mere kompliceret, sagde Claus Hjort Frederiksen og nævnte ud over den russiske oprustning fire andre centrale udfordringer i europæisk forsvarssammenhæng: terror-bekæmpelse, politiaflastning, det arktiske område og de tiltagende cyberangreb.

I dag er der ikke noget argument for forsvarsforbeholdet, mener Morten Løkkegaard (V). Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Omtanke før afstemning

Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kræver en folkeafstemning, men ingen af de tre politikere vil sætte dato på, hvornår det skal ske.

- Vi har brug for en ordentlig debat om emnet, inden vi stemmer om det, og får vi først sat en afstemningsdato på, kommer debatten til at handle om noget helt andet.

- I øvrigt viser briternes brexit-eksperiment, at der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man skrider til afstemning, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce