Annonce
Kolding

V-politiker efter stop for hjælp til unge med angst: Tror på alternativ hjælp

Trille Nikolajsen (V) erkender, at det er en serviceforringelse at nedlægge tilbuddet til psykisk sårbare unge, og hun ærgrer sig over, at det var nødvendigt. Men hun mener samtidig, at de unge sikkert kan henvises til andre tilbud i kommunen, eller de kan gå til deres egen læge. Arkivfoto: Martin Ravn
Trille Nikolajsen (V) fra social- og sundhedsudvalget med til at nedlægge grupperne for unge med angst og depression. Hun erkender, at der vil ske en forringelse af servicen men mener samtidig, at der er andre kommunale tilbud, de kan bruge.
Annonce

Kolding: Det var et spørgsmål om at vælge mellem pest eller kolera, da de store, men nødvendige besparelser på Kolding Kommunes budget skulle findes.

Det siger Venstres byrådsmedlem og medlem af social- og sundhedsudvalget Trille Nikolajsen, efter at hun sammen med resten af sit parti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har valgt at nedlægge gruppetilbuddet til unge med angst og depression, Lær at tackle angst og depression. EL, SF og løsgængeren Hanne Dam stemte imod besparelserne.

Trille Nikolajsen erkender, at nedlæggelsen af tilbuddet til de unge medfører serviceforringelser og dårligere service overfor borgerne. Det gør alle de besparelser, man har truffet i udvalget, peger hun på.

Men samtidig mener hun, at nogle af de unge, som har brugt det gruppetilbud, der nu spares væk, kan hente hjælp i andre kommunale tilbud. Blandt andet peger hun på et kursus for unge i nyttige strategier til håndtering af angst, sådan at man kan tackle sin hverdag.

Desuden fremhæver hun tilbuddet Chilled kids for unge mellem 13 og 25 år, men som modsat det tilbud, som spares væk, kræver at man bliver visiteret dertil. Ifølge Trille Nikolajsen er det desuden et tilbud til unge og deres forældre.

- Jeg har stor tillid til, at de ansatte på Kolding HF & VUC kan guide de unge videre til hjælp. De unge kan jo også gå til deres egen læge, og så lever vi jo i et samfund, hvor der er et godt netvæk under de unge, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce