Annonce
Varde

Vadehavet åbenbarede sine egne vinmarker for læserne

Ib Skjærlund (70) fra Fjordgård Vin & Vadehav har i de senere år overrasket sig selv med sine vine, der har modtaget flere præmier i Tyskland. Foto: Jacob Schultz
40 abonnenter hos JydskeVestkysten deltog tirsdag aften i JV Direkte hos Fjordgård Vin & Vadehav, som åbenbarede sin verden af vin.
Annonce

Kjelst: Lige så højt til himlen, lige så mange historier er der om Guldkysten, som de lokale kalder Ho Bugt Vej og har lagt navn til en æblevin, som selv vor dronning finder behag i. En kyststrækning ud til Ho Bugt og Vadehavet, som løfter det kulinariske niveau i Varde Kommune.


Markerne er velpassede og flotte. Det er smukt, at der ligger en vingård på det her sted.

Jytte Knudzen, Haderslev


Det oplevede 40 abonnenter hos JydskeVestkysten, da de tirsdag aften deltog i det særlige JV Direkte-arrangementet med et besøg hos Fjordgård Vin & Vadehav med efterfølgende vinsmagning og platte fra Enghavegård Osteri & Gårdbutik.

Annonce

Vin på dansk maner

Det var en aften med vin i højsædet og på dansk maner ved vinbonde Ib Skjærlund (70), der lidt for sjov plantede sine første 50 vinstokke i 2003. Siden da tog det fart, og i dag har reklamemanden Ib Skjærlund cirka 1.500 vinstokke på markerne ned til Ho Bugt.

Efter 800 kilometer på cykel var det tid for at fejre bedriften for Vera og Anders Jørgensen fra Varde. Begge nærmer sin pensionsalderen og skal finde en interesse. Vin er et godt bud. og første del på rejsen begyndte i Kjelst. Foto: Jacob Schultz

- Vinen er perfekt. Den smager rigtig godt, siger Jytte Knudzen fra Haderslev om den lokale hvidvin Fjordgård, der er lavet på den grønne drue solaris.

I 13 generationer har Hanne Fjordgårds familie boet på stedet. Stuehuset er fra 1670. Hendens søn Kasper er uddannet landskabsarkitekt og bor og arbejder til dagligt i Oslo i Norge. Men Dannebrog bliver han aldrig træt af. Foto: Jacob Schultz

Vinen har navn efter Fjordgård, hvis stuehus fra 1670 stadig står – ikke rank men skævt, som det hør og bør sig - og som har været i hustruens Hanne Fjordgårds (69) families eje i 13 generationer.

-  Vinen er opkaldet efter hende. Den er lidt tynd og sur, siger Ib Skjærlund med et glimt i øjet.

Efter en tur rundt på vindgården og vinmarkerne ventede der gæsterne en platte, som Lone fra Engehavegård Osteri og Gårdbutik her gør klar, medens hendes mand Martin får sin en snak med Kasper fra Fjordgård. Foto: Jacob Schultz

Men ikke mere tynd, end den i fjor fik en sølvmedalje i Tyskland ved PIWI International Weinpreis med 482 deltagende vine.

Annonce

Har ikke sprøjtet

Og den tyske vinkultur har stor indflydelse på den danske rent produktionsmæssigt.

Der var fuldt hus, da JV Direkte og journalist Henrik Reintoft bød læserne velkommen til Fjordgård Vin & Vadehav ved Kjelst. Efter en rundtur i vinmarkerne, smagte gæsterne gårdens vine akkompagneret af lufttørret skinke, pølse og oste fra Enghavegård Osteri og Gårdbutik. Foto: Jacob Schultz

- Vi har kun svampemodstandsdygtige sorter fra Tyskland og har til dato ikke sprøjtet i år. Det suser lidt mellem rækkerne med salt i luften. Det hjælper lidt, fortæller Ib Skjærlund, mens han står i vinmarken.

Vinbonde Ib Skjærlund laver både vine og hedvine. Og som noget helt nyt er han gået i krig med en mousserende vin lavet på æble. Foto: Jacob Schultz

Det gør indtryk hos Jytte Knudzen:

- Markerne er velpassede og flotte. Det er smukt, at der ligger en vingård på det her sted.

Annonce

Spion fra Livgarden

Med øjne så store som tekopper og endnu større ører står Jens og Mads Møller og lytter til guldet fra Ib Skjærlund.

- Vi er spioner. Det er for at lure, hvordan han gør det, siger Jens Møller, der er far til Mads.


Far og søn på spiontogt. Jens og Mads Møller plantede selv for fire år siden 120 vinplanter af sorten rondo mellem Næsbjerg og Rousthøje. Og de var med for at høre om vinproduktion fra en rigtig vinbonde. Foto: Jacob Schultz

Det var sønnens idé, at de skulle prøve at lave deres egen vin og plantede for fire år siden 120 vinstokke af sorten rondo på en mark mellem Næsbjerg og Rousthøje. En rød drue. Men så tog Mads Møller (21) fat i stikkerne og flyttede til København, hvor han er konstabel i Livgardens Tamburkorps og slår en tromme.

- Vi har været meget på ferie i Italien og tænkte, det kunne være sjovt at prøve at lave sin egen vin, fortæller Mads Møller.

Og de har lavet deres første rødvin, som er drikkelig.

Annonce

Gode ben

Med gode ben møder vi ægteparret Vera og Anders Jørgensen fra Varde. De arbejde hos henholdsvis Den Jydske Sparekasse i Billund og hos Jyllak i Agerbæk. Det med de gode ben skal tages helt bogstaveligt.

Enghavegård Osteri og Gårdbutik stod for lidt til maven.  Foto: Jacob Schultz

- Vi har lige cyklet 800 kilometer på en uge, fortæller Vera Jørgensen.

De har cyklet langs vestkysten op til Lemvig og Struer og ned til Århus. Og som rigtige Tour de France-ryttere boede de på hotel. Så der var noget at fejre.

- Vi kan godt lide et godt glas vin. Og det kunne være, vi skulle til at finde en interesse, når vi går på pension. Det kunne godt være vin, siger Vera Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce