Annonce
Tønder

Vadehavet lokker: Tysk veteran kører 870 kilometer for en løbetur på digerne

Bernhard Kurtze havde helt suverænt den længste vej for at være blandt de cirka 150 motionister, der deltog i weekendens jubilæumsudgave af Digeløbet med start og mål ved Marskhallen i Højer. Foto: Uwe Iwersen
Den 75. udgave af Digeløbet i Højer havde blandt andet deltagelse af 71-årige Bernhard Kurtze. Hans kærlighed til Vadehavet og digerne opstod for fem år siden.

HØJER: - Blandt deltagerne i dag har vi også en mand, der er kørt over 800 kilometer for at være med. Velkommen, Bernhard Kurtze.

Sådan lød ordene fra Tønder-borgmester Jørgen Popp Petersen, da han i weekenden sendte omkring 150 motionsløbere ud på den 75. udgave af Digeløbet i Højer.

Men hvad får en motionist til at tage hele turen fra Altenkirchen ved Kaiserslautern til Højer for at løbe 9,4 kilometer?

Annonce

Svaret skal findes tilbage i 2017.

Faktisk er der ikke kun godt 800 kilometer, men helt præcis 870 kilometer fra Bernhard Kurtzes hjem til byen bag digerne. Det kan virke langt, men faktisk er det bare fem år siden, at den i dag 71-årige første gang snørede løbeskoene i Højer.

- I 2017 havde jeg sat mig for at løbe mindst ét løb i hver af de ni lande, der grænser op imod Tyskland. Jeg havde været i Polen, Tjekkiet, Østrig og flere andre lande, men manglede Danmark. Jeg fandt Digeløbet på nettet, og det var det, fortæller han.

Langs havet

Bernhard Kurtze har løbet i mere end 40 år i mange forskellige lande, men Digeløbet hører til hans absolutte favoritter.

- Det er et vanskeligt løb, fordi det blæser, men det er utroligt smukt. Jeg vil sige, det er det fineste løb, jeg kender. Man er helt ude i naturen, løber langs havet og gennem en nationalpark. Siden jeg var med første gang for fem år siden, har jeg alle år fået en invitation til at være med igen. Men det passede ikke i min kalender, og så kom corona. Men i år lykkedes det. Det er jeg meget glad for, fortalte Bernhard Kurtze efter at have passeret målstregen.

Annonce

Under en time

Han stiller op for LG Ohmbachsee, og hvis Digeløbet havde haft en aldersopdeling i for eksempel 70 år plus, ville han have vundet sin klasse. For en tid på 59:16 minutter for knap 10 kilometer i delvis strid modvind er der næppe mange, der har en dåbsattest med samme alder som hans, der kan præstere.

Det hører med til historien, at Bernhard Kurtze ikke satte kursen hjem straks efter at have passeret målstregen. Digeløbet var anledning til at par ekstra dage i Danmark, og hvis der i den tid skulle poppe et motionsløb eller to, er han næsten selvsagt klar til at trække i løbeskoene igen.

Jeg vil sige, det er det fineste løb, jeg kender. Man er helt ude i naturen, løber langs havet og gennem en Nationalpark.

Bernhard Kurtze, motionsløber, Altenkirchen
Annonce
Tønder For abonnenter

Narkopåvirket bilist trafikdræbte to kvinder: Efter mere end to og et halvt år har han nu fået sin dom

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Se billederne: Allans hus kostede 85.000 kroner - det er noget gammelt lort

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Sønderborg For abonnenter

Anklaget for mishandling af sine seks børn: Familiefar frygter udvisning til Kosovo

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg raser over fortsat benspænd: Ghetto-loven står stadig i vejen for integration af ukrainske flygtninge-familier

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Esbjerg

Drama om milliard-projekt på Esbjerg Havn: Din Forsyning har tabt tålmodigheden og er klar med erstatningskrav mod leverandør af gigantisk flis-keddel

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Sydjylland

Rovfuglene kommer: Kvinde hakket i hovedet

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Erhverv For abonnenter

Seneste regnskab viser et uventet underskud: Nu skærer dagligvarebutik en time af åbningstiden

Navne For abonnenter

I mange år mærkede tidligere folketingsmedlem ikke efter, når kroppen sagde fra: Nu har Marlene og familien sat forbruget kraftigt ned og taget en stor beslutning

Erhverv

Overvældende interesse for at købe nedlagt politistation: Kan ende i en budrunde

Annonce