Annonce
Debat

Valg. Er vi seriøse nok?

Læserbrev: Klima, ulighed, fattigdom, hjemløshed og social uretfærdighed er de store temaer og problemstillinger i tiden. Derfor må de naturligt nok være bærende i den valgkamp, der er foran os. Er vi alle sammen seriøse nok til det?

Skal vi igen opleve kandidaters egoistiske branding af dem selv, som har til formål at skaffe dem en karriere i politik?

Klimabenægtere på fremtrædende positioner spiller hasard med vores fælles livsgrundlag. Generelt er det ældre politikere, hvis verdensbillede ikke har udviklet sig og er blevet ajourført med tidens nyeste viden. Landbruget har siden 2015 reduceret kvælstofudledningen med 12 ton. Målsætningen var over 1300 ton. Er dette seriøst? Har man ikke fattet situationens alvor endnu?

Cepos fortsætter med at benægte ulighed og fattigdom med ligegyldige statistiske krumspring, som vi for længst har gennemskuet. De borgerliges foretrukne tænketank fortsætter som en pjusket papegøje på sin pind med de samme kommentarer.

Hjemløshed burde ikke eksistere i Danmark. Social uretfærdighed er et markant problem i Danmark. Man behøver blot at høre beretningerne fra de mennesker, der kommer i kløerne på det offentlige. Det er ikke i orden, at sagsbehandlinger er så langsommelige og vanskelige, at mennesker for eksempel dør i ressourceforløb. Hvordan kan man se sig selv i øjnene, når man som myndighed bliver årsag til det?

God valgkamp 2019.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce