Annonce
forside

Valg-guide: Sådan laver du valgflæsk

Ruth Laursen, der er kromutter på Røgind Kro, har mange års erfaring med at lave valgflæsk til sine kunder. Foto: Michael Ehrhorn

Der findes mange måder at lave valgflæsk på. Dagbladet har besøgt Røgind Kro og fået deres opskrift.

Ringkøbing: Traditionen tro bliver der spist valgflæsk, når kommunal- og folketingsvalget skal afgøres. I dette tilfælde er det tirsdag aften, at stemmerne bliver talt op og borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune finder deres nye borgmester.

Der findes mange måder at lave valgflæsk på, og derfor har Dagbladet været på besøg hos Røgind Kro for at høre, hvordan de laver deres.

Kromutter Ruth Laursen tager dig her igennem sine fem punkter for, hvordan hun laver valgflæsk:

1. Panering. På Røgind Kro starter vi med at panere flæsk. Dette sker gerne 2-3 timer inden, så paneringen kan nå at sætte sig. Paneringen er en blanding af mel og æg og vendes rasp, og det giver noget smag og sørger for, at flæsken ikke bliver tør.

2. En time før flæsken skal på panden bliver kartoflerne sat til at koge. Så er de klar, når flæsken er klar en time senere.

3. Når paneringen har sat sig lægges flæsken på panden og bliver i vendt i 6-8 minutter. Dette afhænger af, hvor tykke stykker flæsk man bruger. De skal først af, når de er sprøde.

4. Sideløbende med at flæsken er på panden laves en opbagt sovs - en hvid mælkesovs, som bliver tilsat hakket persille. Når den først er oppe og koge, tilsætte lidt salt. Herefter kan den passe sig selv, mens man har fokus på panden.

5. Efter cirka 20 minutter er flæsken klar. Kartoflerne er kogt færdig og persillesovsen har fået den rette temperatur. Det hele er nu klar til at blive serveret sammen med eventuelt rødbeder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce