Annonce
Udland

Valg i Etiopien bliver boykottet af flere oppositionspartier

Oppositionspartiet OFC boykotter mandagens parlamentsvalg i Etiopien. - Det bliver et fupvalg, siger partiets formand, Merera Gudina. (Arkivfoto). Foto: Chris Stein/Ritzau Scanpix
Mandag er der parlamentsvalg i Etiopien. Premierminister taler om frie valg, men EU og USA er skeptiske.

Når vælgerne i Etiopien mandag skal stemme om et nyt parlament, bliver det ifølge premierminister Abiy Ahmed "nationens første forsøg på et frit og retfærdigt valg".

Det bliver samtidig første gang, at Abiy Ahmeds popularitet blandt vælgerne skal stå sin prøve.

Den 44-årige Ahmed overtog magten i april 2018, da den daværende premierminister trak sig. Med løfter om at forene landets mange etniske grupper, sikre fred med nabolandet Eritrea og bekæmpe korruption blev han hurtigt en populær leder.

Annonce

Hans reformer og resultater førte til, at han i 2019 blev tildelt Nobels fredspris.

Flere oppositionspartier er dog skeptiske over for premierministeren, skriver nyhedsbureauet AFP.

De beskylder Ahmeds regerende parti for at fremsætte trusler mod deres kandidater, og fra international side er der voksende kritik af Ahmed som følge af en væbnet konflikt i den nordlige Tigray-provins.

Siden kampe brød ud i 2020 mellem etiopiske styrker og tilhængere af det lokale styre i Tigray, er tusindvis af civile blevet dræbt og over to millioner fordrevet fra deres hjem.

Abiy Ahmed overtog posten som premierminister i Etiopien i 2018. Mandag skal der for første gang siden 2015 holdes parlamentsvalg i landet. Foto: Tiksa Negeri/Reuters

Selv om Abiy har erklæret sejr i regionen, fortsætter kampene, og derfor er afstemningen i Tigray til parlamentsvalget udskudt på ubestemt tid.

I 64 andre af de andre af de 547 valgkredse i Etiopien er afstemningen udskudt til 6. september på grund af defekte stemmesedler og beskyldninger fra oppositionspolitikere om "uregelmæssigheder", skriver nyhedsbureauet AAP.

- Der har været grove overtrædelser, sagde Yusef Ibrahim, næstformand for partiet Amharas Nationale Bevægelse, tidligere i juni og hævdede, at hans parti reelt var blevet forhindret i at føre valgkampagne i flere regioner.

Søndag hævdede fem oppositionspartier i en fælleserklæring, at valgkampagner uden for hovedstaden, Addis Ababa, "er blevet skæmmet af alvorlige problemer, herunder drab, drabsforsøg og overfald på kandidater."

To fremtrædende oppositionspartier, OLF og OFC, boykotter afstemningen.

- Det bliver et fupvalg, siger formanden for OFC, Merera Gudina.

Parlamentsvalget skulle oprindeligt have fundet sted i august 2020, men det blev udskudt på grund af coronapandemien.

I alt skal der vælges 547 medlemmer til det føderale parlament, og lederen af det parti, som får flest stemmer, bliver premierminister.

Internationalt er der bekymring for, om valget kommer til at forløbe efter bogen. EU sender ikke observatører til det østafrikanske land, efter at en anmodning om at medbringe kommunikationsudstyr er blevet afvist.

USA's udenrigsministerium sagde i sidste uge, at det var "dybt bekymret" over de forhold, som valget skal holdes under.

Det seneste parlamentsvalg i Etiopien fandt sted i 2015.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Vej spærret efter uheld ved jernbanebom: To biler og tog involveret

Tønder For abonnenter

Fra slot til småt: Forskellen på det dyreste og det billigste hus i Tønder Kommune er lidt mere end syv millioner

Sydjylland

Kan koste dig flere millioner: Mange hundeejere glemmer lovpligtig forsikring, og det kan blive hundedyrt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Tchamba-fodbold i Haderslev

Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Ekspert: Verdens to store atommagter vil undgå endnu et kostbart våbenkapløb

Aabenraa

- Tom, vi er nødt til at have Tørfisk i haven! Ægtepars private fest ender som en minifestival

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Esbjerg For abonnenter

Hviding asylcenter kører på laveste blus med 135 beboere

Livsstil For abonnenter

Så dyrt kan det blive, hvis din hund ikke er ansvarsforsikret

Sydjylland

Københavnerne har næsten dobbelt så mange antistoffer som syddanskerne: Så mange mennesker i Region Syddanmark har haft corona

Annonce