Annonce
Indland

Valgdeltagelse ved EP-valg slår rekord: 66 procent har stemt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2.797.761 vælgere har afgivet deres stemme til EU-parlamentsvalget. Det svarer til 66 procent og er rekord.

Den danske valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalget slår rekord. 66 procent af de stemmeberettigede har sat deres kryds. Det står klart, efter at alle stemmerne er talt op.

Det viser tal fra it-virksomheden KMD, som står for den officielle optælling.

Før i år var den højeste danske valgdeltagelse ved et valg til EU-Parlamentet 59,5 procent. Det var i 2009. Ved seneste EU-parlamentsvalg, som var i 2014, stemte 56,3 procent af de stemmeberettigede.

Det er svært at forklare, hvorfor valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget søndag har slået rekord.

Sådan lyder det fra valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab fra Københavns Universitet.

- Jeg er helt ærligt i tvivl. Jeg kan sidde og prøve at komme på en masse forklaringer, men der var bare så meget, der talte imod en høj deltagelse.

2.797.761 vælgere har i år afgivet deres stemme. Samme resultat fremgår af Danmarks Statistik, som har flere decimaler med. Her fremgår det, at stemmeprocenten helt præcist lander på 66,02 procent.

- Det er jo imponerende, siger Kasper Møller Hansen.

Allerede klokken 19 på valgdagen viste stikprøver, at rekorden ville blive slået.

Kasper Møller Hansen tror, at det store fremmøde til dels kan tilskrives briternes komplicerede vej ud af EU.

- Det kan have mobiliseret vores syn på EU.

Den 5. juni skal vælgerne igen tage stilling. Her gælder det valget til Folketinget. På forhånd spåede valgforskere, at valgdeltagelsen til søndagens parlamentsvalg ville blive lav, netop på grund af det forestående folketingsvalg.

Spørgsmålet er nu, hvordan deltagelsen kommer til at se ud den 5. juni.

- Jeg håber, at vi kan fortsætte de positive tendenser. Vi plejer at være meget flittige, så jeg tror, at den også bliver høj.

Ved sidste folketingsvalg i 2015 deltog 85,9 procent af vælgerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce