Annonce
Debat

Valgkamp uden løsninger for sundhedsvæsenet

Sundhedspolitik: En lang valgkamp er nu ovre. En lang valgkamp, hvor sundhed desværre kom til at fylde alt for lidt. For selvom sundhed optager vælgerne, så har det ikke fyldt meget i valgkampen, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitet refereret i Ugeskrift for Læger. Omtaler af sundhed udgjorde blot tre procent i valgkampen på trods af, at 54 procent af danskerne ifølge Gallup mener, at sundhed er det vigtigste politikområde i valgkampen.

Heldigvis lykkedes det Lægeforeningen og andre gode kræfter at gøre priserne på tobak til et emne i valgkampen. Det glæder mig, at der tegner sig et stort flertal for at sætte priserne op på den anden side af valget. Det vil nemlig være med til at forebygge nogle af de 13.600 årlige rygerelaterede dødsfald i Danmark og gå imod, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag.

Men udover tobakken fyldte sundhed ikke nok, og det er der naturligvis mange grunde til. Eksempelvis nye partier, der kom ind fra højre, politisk bogstavleg, klima, børns vilkår i institutioner og Europaparlamentsvalget undervejs. Men at andre emner har fyldt mere, er langtfra ensbetydende med, at der ikke er problemer, der skal løses på sundhedsområdet.

Tværtimod er der masser at tage fat på. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Der skal gøres noget ved den udbredte mangel på blandt andet praktiserende læger i form af uddannelse af flere speciallæger. I dag bor 1,8 millioner danskere eksempelvis i et område, hvor der er problemer med at finde praktiserende læger. Der er psykiatrien, som i årevis har været politisk underprioriteret, og derfor har brug for et markant fagligt og økonomisk løft. 58 procent af de psykiatere, som behandler voksne på sygehusene, oplever mindst én gang om ugen, at de er nødt til at udskrive en patient, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af at blive på sygehuset. Der er brug for sengepladser, sammenhængende forløb og en langsigtet finansiering. Det er ikke værdigt, at mennesker med psykiske lidelser får tilbud, der er mærkbart ringere end patienter med fysiske lidelser.

Generelt er der et stort behov for et langsigtet økonomisk løft af det pressede sundhedsvæsen, hvor ressourcerne i dag slet ikke står mål med opgaverne. Sundhedsvæsenet har igennem stort set hele dette årti været underfinansieret, som sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen har dokumenteret. Læg dertil, at frem til 2025 vokser alene gruppen af borgere over 75 år med 250.000 mennesker. Det betyder en voldsom stigning i patienter med et stort forbrug af sundhedsydelser. Der er brug for en årlig vækst i sundhedsvæsenets økonomi på cirka to procent til 2025. Det er, hvad der skal til for at kunne behandle alle lige så godt som nu og for at kunne tage nye teknologier og behandlinger i brug, som jo forbedrer og redder liv, men samtidig også er dyre.

Nu melder en ny politisk virkelighed sig, og en ny regering skal forhandles på plads. Men uanset hvordan det politiske spil ender, er det en bunden opgave at levere løft af og løsninger for sundhedsvæsenet. Vi vil fra lægeside presse på for, at det ikke sker. Men det kræver politisk erkendelse – og handling – hvis ikke patienterne skal opleve et sundhedsvæsen, som over tid bliver dårligere, fordi opgaver og ressourcer ikke passer sammen.

Annonce
Andreas Rudkjøbing
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce