Annonce
Kolding

Vamdrup Ford A Klub mødes på Harteværket

Vamdrup Ford A Klub har medlemmer over hele landet med en glødende interesse for den smukke amerikanske bil. De mødes søndag den 15. september på Harteværk Oplevelsescenter på Alpedalsvej. Her kan man kl. 12-15 se de smukke biler og få en snak med ejeren om bilens historie. Privatfoto

Kolding: Søndag den 15. september kl. 12-15 har Vamdrup Ford A Klub henlagt sin løvfaldstur til Harteværkets Oplevelsescenter på Alpedalsvej. Det betyder, at man i nævnte tidsrum kan se de flotte Ford A-biler linet op foran den smukke gamle hovedbygning. Tidligere har der været motorcykeltræf på Harteværket, Småbilsklubben har været på besøg, og senest har modeltogklubben N-modulvest kørt med modeltog inde i den store turbinehal.

- Jeg er superglad for, at Ford A-klubben har valgt at besøge Harteværket på deres løvfaldstur i år. Den legendariske Ford A nyder en særlig status blandt bilfolk, så jeg håber på stort rykind af gæster på søndag, siger projektchef i Harteværket Cecilie Røner i en pressemeddelelse.

- Under hele besøget bliver der lejlighed til at kigge på bilerne og snakke med ejerne, der som regel kender bilernes historie i detaljer, forklarer Cecilie Røner.

Udover at se på veteranbiler er der masser af tilbud til gæsterne på søndag. Man kan f.eks. besøge den nye trampolinpark, lege sig til ny viden på vandlegepladsen og gå på opdagelse i det gamle vandkraftværk, hvor turbinerne stadig er i drift.

Annonce
Harteværket Oplevelsescenter bliver jævnligt besøgt af veteranklubber med smukke biler og motorcykler fra en svunden tid. Søndag den 15. september har Vamdrup Ford A Klub henlagt klubbens løvfaldstur til Harteværket, hvorfor man kl. 12-15 kan se de smukke gamle biler i oplevelsescentret. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce