Annonce
Kolding

Vamdrup Kirke efter Kim Larsen-gudstjeneste: Alle rammer blev sprængt

Kim Larsen kunne fylde kirkerummet i Vamdrup Kirke. Arkivfoto: Mette Mørk

Der var folk overalt i kirkerummet - også ved alteret og bag orglet - da Vamdrup Kirke inviterede til Kim Larsen-gudstjeneste.

Vamdrup: På forhånd var det forventet, at der ville dukke mange mennesker op, da Vamdrup Kirke inviterede til Kim Larsen-gudstjeneste. Det kom til at holde stik. Og mere til.

- Da jeg havde talt til 600, opgav jeg at tælle flere, fortæller Solveig Sloth, der er kirketjener i Vamdrup.

Hun vurderer, at der var omkring 800 mennesker til musikgudstjenesten med Kim Larsens sange i Vamdrup kirke i går aftes. Alle 450 siddepladser var mere end fyldte, folk sad oppe ved alteret, ved orglet, bag orglet og på midtergangen. Folk stod på gangene og i våbenhuset. Der var mennesker overalt. Folk stod i kø, da dørene åbnede kl. 18.10, og allerede 15 minutter efter var kirken fyldt og folk måtte vende om og gå hjem igen. - Det er naturligvis rigtig ærgerligt, at der ikke var plads til alle der gerne ville være med, men kirken har jo faktisk åben hver søndag - og på søndag slår vi dørene op igen, når der er fastelavn og børn og barnlige sjæle kommer udklædte for at slå katten af tønden, siger sognepræst Jens Henrik Kristiansen.

Annonce

Ensomhed og melankoli

Der var en god stemning til aftengudstjenesten, folk sang godt med på sangene og lyttede til solonumre af Vamdrup kirkes Gospelkor.

Det var kendte sange som Langebro, Tik tik, Masser af succes, This is my life, Som en strejf af en dråbe og naturligvis om Om lidt blir' her stille.

Sangene blev introduceret og kommenteret af sognepræsten, som selv holder meget af Kim Larsens sange og tekster, der på en simpel og banal måde handler om menneskelivets udfordringer: Ensomhed, melankoli, kærlighed, tro og håb, som bl.a. kommer til udtryk i Om lidt blir' her stille, når Kim Larsen synger "måske vi ses igen".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce