Vamdrup: Danish Blade Service meddeler, at de har indgået en to-årig rammeaftale med Vattenfall, hvor der er mulighed for forlængelse. Danish Blade Service har leveret vindmøllevingeinspektion og reparationstjenester til Vattenfall i mange år og er glade for at fortsætte samarbejdet.
- Vi ser aftalen som en anerkendelse af mange års samarbejde med Vattenfall onshore i Danmark, og vi ser frem til at udvide vores forretning yderligere med Vattenfall. Vi ser meget frem til at samarbejde med lokale site Managers og vingeteamet i Vattenfall, udtaler Brian Bendixen, der er direktør i Danish Blade Service, der ligger på Bavnevej i Vamdrup.
Aftalen, som løber minimum to år, dækker 50 vindmølleparker på land og til havs. I Danmark driver Vattenfall 14 parker med en total kapacitet på cirka 800 MW eller nok til at dække det årlige elforbrug hos 800.000 danske husstande. De kommende år vil den kapacitet blive fordoblet med færdiggørelsen af Kriegers Flak og Vesterhav Syd & Nord havmølleparker.
- Vi finder os særligt velegnet til at støtte de havvindmølleparker, der mobiliseres ud af Esbjerg, Sjælland og Sverige plus alle landvindmølleparker i Nordeuropa, hvor vores servicemontører rejser dagligt for at støtte kunder lige fra fabrikskontrol til komplekse reparationer, når møllen er installeret, udtaler Brian Bendixen.