Annonce
Sydjylland

Vand, vand og mere vand: Se ugens bedste fotos

Major stod for skud.Omkring 40 borgere trodsede dermed regn og kraftig blæst for skridte felten af på øvelsesterrænet ved Selager Lade. Her fem kilometer vest for Oksbøl kunne de besigtige forsvarets nye kørespor. Major Stig G. Larsen viste rundt, og måtte besvare mange kritiske spørgsmål fra borgerne, som frygter for konsekvensen af forsvarets øgede øvelsesaktivitet. Foto: Martin Ravn

Vandet har stået højt i den forgangne uge. Både på yder- og indersiden af digerne. Og i gader og kældre. Beredskabet har haft sandsække og pumper i gang, og tømrere og murere har arbejdet på højtryk for at begrænse storm- og vandskader. Vi andre har holdt på hat og briller, og har taget lange skridt for at krydse vandpytterne. Indbakken i min mailbox svømmede da også over, da jeg bad om mine foto-kollegaers bedste billeder fra uge 8. Kun fotojournalist Annett Bruhn havde fotograferet i læ for elementerne for at lave sit pletskud af en ung gymnast.

Højvande.Tirsdag ved middagstid var der tomt for mennesker i kolonihaveområdet Kæmnerengen. Det var i virkeligheden ikke så underligt, for halvdelen af området stod under vand. Det var ikke bare på grund af en lille smule vand i baghaven, for vandet stod en halv meter i de kolonihaver, der ligger tættest på Kolding å. Foto: Søren Gylling
Vandmasser.Koldings beredskab lånte pumper fra Beredsskabsstyrelsen i Herning og Haderslev for at få vandet væk fra Søndertorv i midtbyen. Pumperne kunne ifølge Kolding Kommune flytte 60.000 liter vand i minuttet. Foto: Søren Gylling
Svineheld.Dryp, dryp, dryp. Det regner og blæser derude, og har gjort det længe. Derfor er vandstanden forhøjet i åerne, hvilket vildtsvinene kan glæde sig over. Lidt øst for Møllehus/Aventoft grænseovergang kan svinene for tiden svømme over hegnet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Højdepunkt.-Følelsen af vægtløshed og den svævende fornemmelse, man har et par sekunder ad gangen i et spring, det er bare helt ubeskrivelig fedt, siger Maiken Fyhn Brink fra Nordenskov. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce