Annonce
Danmark

Vandaler hærger jødisk begravelsesplads i Randers

Mere end 30 gravsten er blevet overmalet med skidengrønne kryds. Privatfoto
Flere end 80 gravsten er blevet overmalet med skidengrønne kryds i den jødiske afdeling af Østre Kirkegård. Borgmesteren fordømmer hærværket.

Randers: Mere end 80 gravsten på den jødiske begravelsesplads på Østre Kirkegård er blevet udsat for hærværk. Stenene er blevet overmalet med skidengrønne kryds, lige som en af gravstenene lørdag var blevet forsynet med et klistermærke med en gul jødestjerne med ordet "jude". Stjernen er en direkte kopi af den jødestjerne, som nazisterne tvang jøderne til at bære i Hitler-tidens Tyskland.

Klistermærket var fjernet, da avisen var forbi søndag morgen.

Østjyllands Politi modtog lørdag kl. 15.25 en anmeldelse om, at der var begået hærværk mod flere gravsten. Politiets undersøgelser på stedet viser, at over 80 gravsten er blevet malet med grøn graffiti, og at nogle enkelte gravsten var væltet.

Østjyllands Politi har sikret sig spor på stedet og efterforsker nu hærværket nærmere. - Det er groft hærværk, som berører rigtig mange mennesker, og derfor tager vi sagen meget alvorligt. Vi er i gang med efterforskningen, og vi hører gerne fra vidner, som har set mistænkelige personer gå rundt omkring gravpladsen, eller som har oplysninger om gerningsmændene, siger politikommissær i Østjyllands Politi, Bo Christensen.

Vidner kan kontakte politiet på 114.

Annonce

At skænde gravsteder er en fej og ussel handling, som vi her i Randers tager skarp afstand fra. Vi har en af de ældste jødiske begravelsespladser, og vi vil altid værne om den, som vi værner om alle gravpladser. Jeg håber, politiet finder de skyldige.

Torben Hansen, borgmester (S)

Fej og ussel handling

Borgmester Torben Hansen (S) besøgte søndag morgen den jødiske gravplads på Østre Kirkegård for ved selvsyn at bese skaderne. Han fordømmer hærværket i klare toner.

- At skænde gravsteder er en fej og ussel handling, som vi her i Randers tager skarp afstand fra. Vi har en af de ældste jødiske begravelsespladser, og vi vil altid værne om den, som vi værner om alle gravpladser. Jeg håber, politiet finder de skyldige, siger borgmester Torben Hansen.

Begravelsespladsen har ligget på Østre Kirkegård siden 1807 og bliver værnet om af Østre Kirkegårds personale i Randers Kommune. Enhver form for hærværk mod gravsteder er ifølge borgmesteren helt uacceptabelt.

- Det er svært at forstå, at nogen kan finde på at begå hærværk på den måde og dermed såre andre i vores samfund. Vores gode folk på Østre Kirkegård sørger for, at malingen bliver fjernet så nænsomt som muligt, siger Torben Hansen.

Krystalnatten

Tidspunktet for hærværket synes ikke helt tilfældigt, idet det lørdag var 9. november, 81 års dagen for Krystalnatten i Tyskland, hvor næsten 100 jødiske borgere blev dræbt af hærgende nazister.

Omkring 7.500 forretninger blev ødelagt og 267 synagoger brændt ned.

Flere tusinde blev mishandlet, og det hemmelige politi Gestapo arresterede mellem 25-30.000 jødiske mænd, som blev sendt i kz-lejre.

Begivenheden blev andet markeret med en mindehøjtidelighed på Rådhustorvet i Randers, hvor talere fordømte den groende racisme og nazisme i Danmark.

Randers Begravelsesplads

Randers fik sin jødiske begravelsesplads 1807. Det var købmanden og formanden for den jødiske menighed Gerson Heinemann, der tog initiativet og grundlagde pladsen.

Den først begravede var hans egen lille datter Henny, der afgik ved døden 11. februar og blev lagt i jorden et par dage efter.

I perioden frem til 1837 var det familie og venner, der forestod begravelsen af afdøde, men dette år oprettede man Det Mosaiske Liigsocietet i Randers Kjøbstad, et begravelsesselskab, der sørgede for, at de afdøde blev stedt til hvile på behørig vis efter jødisk skik og tro.

Efter oprettelsen førte Gerson Heinemann protokol over alle begravelserne på den jødiske begravelsesplads indtil sin død. Dette er med til, at man i dag med stor nøjagtighed kan se, hvem der ligger begravet hvor, selv om flere af gravmonumenterne er forsvundet.

I dag kendes 358 gravsteder på pladsen. Den sidste begravelse fandt sted i 1974.

Kilde: Dansk Jødisk Museum

Chikane i Silkeborg

Randers var ikke det eneste sted i Østjylland, hvor der lørdag blev forøvet chikane mod jøder.

Ægteparret Ella og Henrik Chievitz fra Silkeborg vågnede lørdag morgen op til, at nogen havde sat et klistermærke med ordet "jude" på deres postkasse. Samme slags der blev brugt på en gravsten på den jødiske gravplads i Randers.

- Jeg synes, det er helt forfærdeligt. Jeg er så rystet. Jeg kan slet ikke forstå, at der er nogen, der kan finde på det her, udtalte Ella Chievitz lørdag til TV2 Østjylland.

Ella Chievitz er jøde og israeler. Hun slog sig ned i Danmark for 30 år siden. Hun og hendes familie har tidligere modtaget dødstrusler på Facebook på grund af deres religion.

En af gravstenene var blevet forsynet med et mærkat med ordet "jude". Det var væk, da avisens journalist var forbi søndag morgen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];