Annonce
Haderslev

Vandet nåede knap så højt som sidst

Finn Stokbæk fra Sønderballe roste beredskabet. Underetagen slap for vand denne gang. Foto: Larz Grabau

I Haderslev Kommune var flere sommerhusområder igen i fare for at blive oversvømmet onsdag. Men midlertidige diger reddede husene.

Flere brandværn, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet brugte hele onsdagen på at sikre sommerhusområder i Haderslev Kommune mod det stigende hav. Stormfloden vendte ved 15-tiden, tilsyneladende uden at oversvømme huse.

- Vi slap nådigt i Haderslev Kommune, konstaterede koordinerende indsatsleder Holger Andersen onsdag eftermiddag.

Men arbejdet var ikke slut, for vandet var flere timer om at trække sig tilbage igen.

- Vi vil nok pumpe nogle timer endnu. Og vi skal have åbnet for nogle udløb omkring midnat.

Værst var det ved Sønderballe Strand, hvor flere huse var i fare for at blive oversvømmet ligesom sidst, der var stormflod. Men denne gang blev der lukket af for vandet.

- Det går fint. De har lavet et godt stykke arbejde. Sidste gang stod der 20 centimeter vand i garagen, konstaterede Finn Stokbæk ud på eftermiddagen.

Lidt længere mod nord ved Kelstrup og Hejsager strande var også lavet mindre diger. En enkelt bæk løb baglæns og gennem en have og oversvømmede en grusvej.

- I Hejsager var der et vandlukke, der ikke lukkede helt tæt, så vi satte en pumpe op. Vandstanden faldt med 10-15 centimeter, konstaterede Holger Andersen.

Også i Sandersvig, der blev hårdt ramt under sidste stormflod, stod vandet højt. Den ene tilkørselsvej blev helt oversvømmet, men vandet løb ikke bagom som sidst.

Annonce
I Sandersvig blev tilkørselsvejen oversvømmet, så man måtte gennem skoven for at komem ind i sommerhusområdet. Foto: Larz Grabau
Vandet løb baglæns i en bæk, gennem en have i Hejsager og ud på grusvejen. Men så blev der sat en pumpe op. Foto: Larz Grabau
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce