x
Annonce
Sønderborg

Vandhunde fandt ned til stenrevet

Revets dag blev fejret på 'Fluepapiret' nær indsejlingen til Sønderborg havn. Børn og voksne fik blandt andet mulighed for at iføre sig våddragt og dykkerbriller for at opleve livet på stenrevene nær stranden. Her er det Markus fra Høruphav, der er klar til at gå under havets overflade. Foto: Jacob Schultz
Revets Dag blev godt besøgt, og både børn og voksne tog et dyk ned til formidlingsrevet tæt på kysten ved bystranden - kendt som Fluepapiret.

Sønderborg: Luften var 25, havet 20 og den lille pige Molly fra Augustenborg bare fem. Men hun var lørdag eftermiddag også en tur i våddragt og dykkermaske nede for at se det kystnære stenrev i Sønderborg Bugt.

- Jeg så kun noget tang, slog hun frysende og rystende fast, da hun atter var på land. Men uanset om man har set nogle af de første fisk som havkarusser eller andre havdyr ved formidlingsrevet Triton, kan det være en storslået oplevelse. Mange fandt da også vej til Revets Dag på den lille fine bystrand Fluepapiret, hvor Sønderborg Kommunes naturvejledere havde en masse tilbud. Især de spændende dyk trak folk, men også et bassin med ulk, ålekvabber, skrubber, rødspætter og krabber kunne især børnene godt finde hen til.

De løftede fiskene op og prøvede at fange krabber med de bare børnehænder. Ikke langt der fra serverede Det Sønderjyske Køkken suppe lavet på skaldyr - det var på jomfruhummer - men det kunne have været på strandkrabber og muslinger, man selv kan finde ved kysten. Så skal de bare brændes godt af i noget olie, flamberes i lidt cognac - og så ellers noget væske på - lidt cider eller hvidvin og så monteres med fløde. Lidt ristet græskarkerne på, så er der lækkerier. Dem fik alle lov at smage, og smagen var flot og tæt. Meget lækkert.

Annonce
Jeg så kun noget tang.

Molly, fem år og snorkeldykker ved stenrevet

Tilbage til havet

Sønderborg Kommune har etableret formidlingsrevet, der går fra 0,5 til ni meter vand tæt på stranden. Under havets overflade er en wire spændt ud, så det er et ret enkelt at dykke derud. Ved stenrevet er der små skilte, der fortæller om livet unde havets overflade. Der er mere end 200 kilometer kystlinje i Sønderborg Kommune, og indtil videre er der etableret 19 stenrev - som havets oaser - der danner vigtige levesteder for dyr og planter.

- I Danmark har vi jo fisket virkelig mange sten op fra havet for at lave moler og andet i havne. Så havet savner stenene, så det er virkelig godt for hele økosystemet, at vi har etableret de her stenrev. Det er til gavn for fisk, fordi stenene giver skjulesteder, og fisk kan gyde der - ligesom tang og andre planter kan gro på stenene, fortæller naturvejleder Jens Jørgensen.

Naturcenterleder Andreas Hermann fra Naturvejlederne Sønderborg kommer lige op fra endnu et dyk og minder om at:

- Det her er faktisk også et tilbud til alle skoler i Sønderborg, hvor de kan komme med ud at dykke. Det er et tilbud i forbindelse med biologiundervisningen i skolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce