Annonce
Sønderborg

Vandkampen i Lillekobbel blev glemt

Bent Petersson har i flere år kæmpet for en løsning mod vandmasserne og selv tilbudt at betale. Men nu rykker hjælpen fra kommunen ud. Arkivfoto

Efter flere års kamp har Bent Petersson nu fået lovning fra Sønderborg Kommune til at afhjælpe en næsten evig oversvømmelse ved huset på Lillekobbel. Arbejdet skulle være udført for to år siden, men blev glemt.

Sønderborg: Det har ikke kun kostet masser af arbejde med skovl og kost, men også ærgrelse, fortvivlelse og tid ved tasterne for at skrive til politikere og forvaltning i håbet på en løsning. Bente Petersson og hustruen Eliane Karecki har i flere år måtte leve med jævnlige oversvømmelse af vejen, der har truet deres hus på Lillekobbel 10 i Sydals.

- Det er helt i orden, at vi intet fortov har langs vejen og heller ingen cykelsti. Det er også i orden, at vi ingen gadelygter har. Også selv om vi betaler det samme i kommuneskat som andre. Men at vi ikke engang kan færdes på vejen eller langs vejen uden at blive smadret til, selv når det ikke har regnet i lang tid, er ikke i orden, siger Bent Petersson og tilføjer:

- Det er nogle gange et rent vandfald her. Intet sted i kommunen findes vist en vej med så meget vand, som herude på Lillekobbel på Kegnæs, fordi vejens fald enten er forkert eller overfladevandet ikke kan finde afløb. Dette giver naturligvis små og store oversvømmelser, siger han og påpeger at vejen desuden er meget nedslidt og mindst en meter for smal i forhold til de brede landbrugskøretøjer og busser, der benytter vejen.

Både Bent Petersson og hustruen Eliane Karecki har flere gange været ude med skovl og kost for at få regnen væk fra deres hus. Men efter to års forglemmesle kommer der nu en løsning. Arkivfoto

I glemmebogen

Kommunen lovede for omkring to år siden nye vejbrønde og ny større afløbsledning. Men der skete ikke så meget, og Bent Petersson fortsatte sine skriverier til både formanden for teknik- og miljøudvalget, Frode Sørensen(S), og andre i forvaltningen.

- Jeg kan mindes, at forvaltningen fik besked, og vi har selvfølgelig et ansvar for at handle på et problem, siger Frode Sørensen, der ind til årsskiftet stadig er formand for udvalget. Nu viser det sig, at sagen i perioden er flyttet fra afdelingen for Vand og Natur til afdelingen Projekt & Anlæg. Herefter er den tilsyneladende havnet i glemmebogen.

- Vi lægger os fladt ned og må erkende, at sagen er blevet glemt. Men her i starten af det nye år tager vi fat på at finde en løsning, siger Claus Jespersen fra Projekt & Anlæg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Indisk takeaway fik sur smiley

Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce