Annonce
Aabenraa

Vandmølle kværner løs igen efter ni års pause

Det nye hjul på slotsvandmøllen drejer snart igen. PR foto

Aabenraa: Sommeren igennem har søndagscaféens gæster kunnet se det nye hjul på slotsvandmøllen. Det er dog først i den kommende weekend, at hjulet og kværnen kører efter ni års pause. Så nu har byhistorisk forening gjort klar til den officielle indvielse. Festlighederne finder sted søndag 18. august i forbindelse med den traditionelle sommercafe fra kl. 13.30–16.30. I dagens anledning er der musikalsk underholdning ved Shanty-koret, og så kan man opleve kværnen køre som i gamle dage.

Planen er, at møllerlauget efter indvielsen jævnligt vil sørge for, at kværnen bliver holdt i gang, og at melet fra møllen vil indgå i det bagværk, som sælges i cafeen.

- Når vi lige for tiden ser mejetærskerne rundbarbere markerne på ingen tid, så vi kort tid efter kan hive høsten ned som mel fra hylderne i supermarkedet, er det svært at forestille sig, hvilket mas det i gamle dage var for bønderne at fragte deres korn til møllen for at få det malet. Den virkelighed viser vi et glimt af ved indvielsen, fortæller Svend Nielsen fra Aabenraa Byhistoriske Forening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce