Annonce
Sønderborg

Vandprøve viste colibakterier i badevandet

Stranden ved Købingsmark bruges tidligt og sent, både af sommerhusturister og folk bosat på Nordals. Arkivfoto: Claus Thorsted
Måske kom bakterierne fra en lystsejlers toiletspand, måske fra overløb af en kloak på land. Men uanset årsag er de væk igen.
Annonce

Købingsmark: Sønderborg Kommune frarådede forleden badegæster at hoppe i vandet ved Købingsmark nord for Nordborg. Årsagen var, at der i en vandprøve var fundet spor af colibakterier.

Sønderborg Kommune får jævnligt taget vandprøver ved Købingsmark, der har blå flag som tegn på fineste kategori af badevand. Her har ikke tidligere været problemer, og derfor var colibakterierne da også noget af en overraskelse:

- Vi bad straks om at få taget nye vandprøver, og de viste efterfølgende ingen forurening. Så måske har det været rester fra en toiletspand, som en sejler har tømt, måske noget andet. Det er ikke lykkedes os at finde årsagen, fortæller Lisbeth Møller Sørensen, afdelingsleder i Vand og Natur, Sønderborg Kommune.

Otte blå flag oppe

21 strande i Sønderborg Kommune har badevand af bedste kvalitet, mens tre strande har ”god” badevandskvalitet.

Otte strande har Blå Flag. De kontrolleres oftere end de øvrige, men alle kontrolleres jævnligt.

Resultatet af vandprøverne kan læses på informationsskilte ved strandene.

Andre steder kan et meget kraftigt regnskyl føre til, at urenset spildevand løber ud i havet. Men normalt ikke i Købingsmark, hvor kloaknettet er bygget til at klare store mængder vand.

Sønderborg Kommune har også undersøgt, som en nylig åbning af en sluse i Nordborg Bæk kan have ført colibakterier ud i badevandet. Det menes heller ikke at være tilfældet. Og nu kan man igen trygt hoppe i vandet. Colibakterierne er væk, og stranden beholder sit blå flag, som igen er hejst.

Stranden ved Købingsmark bruges af campister, sommerhusejere og indbyggerne i Nordborg. Også en vinterbadeklub holder til ved stranden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce