Annonce
Varde

Vandretur hjælper børn til ophold på Julemærkehjem

Årets julemærkemarch i Varde begynder ved Sct. Jacobi Skole. Presseillustration

Varde: Julemærkemarchen finder hvert år sted første søndag i december. I Varde arrangeres marchen af Gangsportsforeningen Landstrygerne.

Sidste år deltog 209 personer i marchen på trods af regnvejr hele dagen.

Det er Mads Sørensen (V), formand for kultur og fritid, der sender deltagerne afsted på turen med afmærkede ruter søndag 1. december fra klokken 9 til 11.

Ved at møde op og deltage i marchen, hvor der købes startkort til fem eller 10 kilometer, støtter man de fem julemærkehjem i Danmark. Marchen er et vigtigt bidrag til driften af julemærkehjemmene. Salget af Julemærker i vores elektroniske tidsalder er faldet drastisk - også selv om man kan købe et elektronisk julemærke, som sendes med mails. Julemærkehjemmene tager sig af børn med lavt selvværd, enten på grund af mobning eller overvægt. Det får knap 1000 børn mellem 7 og 14 år glæde af årligt.

Startsted for marchen er i år Sct. Jacobi skole, Pramstedvej i Varde. Der kan købes startkort og julemærker på startstedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce