Annonce
Haderslev

Vandspild koster Provas en kvart million kroner om året i strafafgift

Projektingeniør ved Proivas Stafan Priyankan og Drone Gaardens ejer Nis Christian Vilain Raun i snak om den store drone. Foto: Provas
Vandrørene i Haderslev og Vojens er utætte og sender 12-13 procent af drikkevandet tilbage i jorden. Drone skal finde og stoppe lækagerne.

HADERSLEV/VOJENS: Utætte vandrør koster Provas og dermed forbrugerne omkring en kvart million kroner om året alene i den strafafgift, som staten opkræver, når spildet er over ti procent.

Derfor har Provas takket ja til et tilbud fra det lokale firma Drone Gaarden ved Nis Christian Vilain Raun. Han har tilbudt at lave nogle gratis testflyvninger.

– Han siger, at han kan se forskellene nede i jorden. Det er ikke sikkert, at han kan. Men foreløbige undersøgelser viser, at han kan, fortæller kommunikationskonsulent Katrine Møller Madsen.

Den store drone har allerede været i luften over Sommerstedvej.

– Der var nogle borgere, som blev lidt forskrækkede. Den blinker og brummer.

Over de kommende par uger kommer dronen igen i luften over Haderslev by.

– Og så rykker vi til Vojens. Nogle steder i Vojens ved vi ikke, hvor ledningerne ligger. Det koster jo mange penge at sætte en spade i jorden og grave, til vi finder en ledning.

Dronen kommer kun til at flyve mellem solnedgang og solopgang. Og kun over Haderslev og Vojens. Resten af kommunen er dækket af lokale vandværker.

Annonce
Vi investerer hele tiden i tiltag, der reducerer vandspild. For vandspild er ikke alene de lækager, der findes i vandrørene. Den samlede mængde vandspild vi arbejder med, indbefatter også vandspild hos forbrugerne, brandvæsenets brandslukning og umålt forbrug. Katrine Møller Madsen

Måler temperaturforskelle

Op til februar 2018 havde Haderslev Fjernvarme succes med at hyre et andet firma med en drone med et termisk kamera til at finde lækager i fjernvarmerørene. Men der var temperaturudsvingene også større. Princippet er næsten det samme med målingerne på vandrørene. Men præcis hvordan …

– … er en forretningshemmelighed, siger Drone Gaardens ejer Nis Christian Vilain Raun.

Han har tidligere fløjet med dronen omkring Haderslev. I januar fandt han en ulovlig brønd i Fredsted. Og for to uger siden fløj den på Sommerstedvej. Data fra den flyvning er stadig ved at bliver behandlet.

Hvor og hvornår, den kommer op de kommende par uger, afgør vejret. Men den vil nok blive bemærket igen.

– Du kan høre den. Den larmer som en lille helikopter i lav højde, forklarer han.

Så hvis man sover med åbne vinduer, vil det være tydeligt. Dronen er da også noget større end dem, der normalt flyver og tager fotos og video. Den er omkring én meter i diameter og cirka en halv meter høj.

Allerede om et par uger håber man i Provas på at have et bedre overblik.

– Vi har en udfordring med lækager på vores vandforsyningssystem. Vi håber, at vi kan udpege de steder, hvor der er er brud på ledningen, og at det kan benytte til at registrere ledningerne, siger projektingeniør Stafan Priyankan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Kolding For abonnenter

Se hvad ny havneplan går ud på: Partier har alternativ havnevision klar efter et års hed debat

Annonce