Annonce
Sønderborg

Vandværks-generalforsamling på Sydals gav kaos

Ejvind Thorstensen er tidligere formand for Sydals Øst Vandforsyning og nu udnævnt til direktør. Arkivfoto: Claus Thorsted
Andelshaverne i Sydals Øst Vandforsyning stod langt ud på gaden, da der var generalforsamling på Skovby Kro.
Annonce

Sydals: Det er formentlig ikke set før, at folk stod i en lang kø foran indgangen til Skovby Kro i forbindelse med en generalforsamling.

Det gjorde der ved Sydals Øst Vandforsynings generalforsamling, hvor der normalt dukker 25-30 interesserede andelshavere op til generalforsamling og "pariserbøf". I omegnen af ikke færre end 90 fremmødte ville denne gang være med, og det var der ikke plads til i festsalen på Skovby Kro efter de gældende Corina-restriktioner.

Grunden til det store fremmøde var helt sikkert historien i JV om Ejvind Thorstensens afgang som formand for Sydals Øst Vandforsyning fordi han ikke mere er andelshaver og i stedet en udnævnelse som direktør med en hyre på 5.500 kroner om måneden. En udnævnelse som blev konfirmeret af et flertal i bestyrelsen umiddelbart før generalforsamlingen, og som i øvrigt ikke var til diskussion efterfølgende på generalforsamlingen.

Ifølge vedtægternes § 10 hedder det blandt andet: Bestyrelsen kan til varetagelse af den daglige drift ansætte fornødent personale og ligeledes afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til administration, reparation og vedligeholdelse.

Annonce

Mange fremmødte

Med de mange fremmødte andelshavere skulle der tages en beslutning her og nu.

- Vi må bede om, at er der to fra en husstand, så går den ene ud i krostuen, foreslog den tidligere formand Ejvind Thorstensen. Alternativet var at aflyse generalforsamlingen eller flytte til Sydals-Hallen. Fordelingen af de fremmødte i henholdsvis festsal og krostue betød, at generalforsamlingen kunne gå i gang med stor forsinkelse. Alle andelshavere blev ved indgangen registreret med navne og telefonnumre i tilfælde af Corona-smitte.

Men så opstod der diskussion om indkaldelsen til generalforsamlingen - der normalt foregår i foråret - var rettidigt udsendt. Normalt er det også, at generalforsamlingen bekendtgøres med en annonce i Sønderborg Ugeavis, men det var droppet til generalforsamlingen mandag den 14. september. Det fortryder bestyrelsen i dag. I stedet blev der sendt brev ud via Post Nord til alle andelshavere med blandt andet en redegørelse for et forslag om udtræden af den økonomiske regulering, men det viste sig, at flere i forsamlingen ikke havde fået brevet rettidigt eller slet ikke havde modtaget noget brev.

Annonce

Forbrugerombudsmand

Der blev fra salen truet med forbrugerombudsmand, hvis generalforsamlingen blev gennemført, men det endte med, at dirigenten langt om længe fik den egentlige generalforsamling sat i gang.

Men skærmydslerne sluttede ikke her. Da den tidligere formand Ejvind Thorstensen - som  nu var direktør- ville aflægge bestyrelsens beretning, protesterede andelshaver Jan Marcussen højlydt.

- Du må slet ikke være i lokalet. Du har solgt dine sommerhuse og er ikke længere andelshaver, råbte Jan Marcussen.


Du må slet ikke være i lokalet. Du har solgt dine sommerhuse og er ikke længere andelshaver.

Andelshaver Jan Marcussen


Diskussionen endte med, at Jan Marcussen forlod lokalet og direktør Ejvind Thorstensen aflagde bestyrelsens beretning.

Der er nu indkaldt til ekstra ordinær generalforsamling onsdag den 30. september kl. 19.30 på Skovby Kro, hvor forslaget fra bestyrelsen om udtræden af den økonomiske regulering skal behandles. Det blev enstemmigt vedtaget på den ordinære generalforsamling, men der skulle  have været totredjedele af de cirka 2.500 have været tilstede. Derfor skal der en ekstra ordinær generalforsamling til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce