Annonce
Sønderborg

Vanvidsbilist for retten: Slæbte betjente efter sig og påkørte patruljebiler

Det tog politiet det meste af en dag at få stoppet en flugtbilist, der 4. juli gjorde de alsiske veje usikre i en stjålen Hyundai Santa Fe og først blev stoppet, da han torperede et hus i Arkilgade i Sønderborg. Arkivfoto

SØNDERBORG: En 33-årig mand fra Aabenraa er i disse dage for retten i Sønderborg efter 4. juli at være impliceret i en biljagt, hvor han er tiltalt for at påkøre tre patruljebiler, slæbe to betjente efter sig i bilen, køre med høj hastighed gennem Sønderborgs gader med fare for andres liv til følge og torpedere to huse, hvor først det sidste gjorde, at han ikke var i stand til at køre videre. Manden havde stjålet en Hyundai Santa Fe og undslap politiet ved flere lejligheder, selv om han havde en trailer med haveaffald på slæb. Politiet fulgte sporet af tabt haveaffald til Sydals, uden at det dog i første omgang lykkedes at stoppe vanvidsbilisten. Manden kræves udvist til Island. Der falder dom på mandag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce