Annonce
Tønder

Det rene vanvid: Kørte over 200 km/t på landevej

Det var en Audi A 6 som denne, der blev målt til 211 km/t. på Rømøvej nord for Skærbæk. Arkivfoto
Audi-kører kan se frem til kæmpe bøde og frakendelse af kørekortet.

SKÆRBÆK: Det var noget hurtigere end politiet tillader.

I weekenden havde ordensmagten placeret en af de såkaldte ATK-vogne på Rømøvej nord for Skærbæk, hvor der var travl ferietrafik. Det gav fuld valuta til statskassen.

Hastighedsmålingen resulterede i 20 sager, hvoraf fem bilister kørte så hurtigt, at de ud over en klækkelig bøde, også kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

- Og så kom der en vanvidsbilist forbi med hele 211 km/t. i en 80'er zone, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Vanvidsbilisten kørte i en Audi A6, og der er ifølge politiets oplysninger tale om en dansk indregistreret bil.

Føreren kan nu se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde, der ikke umiddelbart kan fastlægges. Udgangspunktet er 8500 kroner plus 500 kroner til den såkaldte offerfond. Men i det konkrete tilfælde kan der blive tale om et endog noget højere straf. Således slutter listen med de faste bødetakster i 80'er-zonen ved 160 km/t. og 8500 kroner. Alt hvad der ligger over, giver mindst 8500 kroner plus en vurdering af de konkrete omstændigheder. Og her har politiet altså som udgangspunkt slået fast, at der er tale om det rene vanvid.

Annonce

Mere fart

Det var dog ikke kun på Rømøvej, at politiet ATK-bil har været på spil. Tirsdag morgen holdt bilen, hvorfra der tages de dyr billeder, på Nordre Landevej i Tønder. Det skete som led i færdselspolitiets skolestarts-kampagne. Nordre Landevej er tilkørselsvej til flere skoler, og ikke alle bilister ramte eller holdt sig under den tilladte hastighedsgrænsen på 50 km/t.

28 bilister blev bitzet og får nu en hilsen i deres E-boks. Fire får desuden et klip i kørekortet.

- Højeste hastighed målt på stedet var 71 km/t i 50 km/t.-zone, oplyser politiet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce