Annonce
Sydjylland

Vanvidskørsel med 162 km/t: Fem bilister skal til ny køreprøve for at beholde kortet

Arkivfoto: Colourbox

Færdselspolitiet var i dag på besøg i området omkring Øster Højst i Tønder Kommune, efter en borger havde henvendt sig med en bekymring om, at der bliver kørt for stærkt. Og noget tyder på, at borgeren har ret.

På Twitter fortæller politiet, at der blev målt hastigheder helt op til 162 kilometer i timen, hvor man kun må køre 80 km/t.

I alt skrev færdselspolitiet 30 bilister op for at køre for stærkt, der blev uddelt otte klip i kørekort, og hele fire bilister på strækningen skal nu til en ny køreprøve og en ny teoriprøve, da de har fået en betinget frakendelse af kørekortet. De fire bilister kørte henholdsvis 144, 145, 145 og altså 162 kilometer i timen.

Det var dog ikke kun i Øster Højst, at der blev uddelt en betinget frakendelse af kørekortet. På Gørdingvej mellem Gørding og Gredstedbro, hvor man må køre 60 km/t, blev én taget med 100 kilometer i timen, og det giver altså også en betinget frakendelse. I alt kørte 17 bilister ud af 268 for stærkt på strækningen.

Annonce
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce