Annonce
Varde

Var det vaccination mod kræft, der gjorde dem syge?

Bare jeg havde fået kræft, så kunne jeg få behandling, har kun 14-årige Sarah Sofie Juellund sagt i desperation. Ved siden af Heidi Nørby Simonsen

For hver indsprøjtning blev 14-årige Sarah Sofie Juellund og 28-årige Heidi Nørby Simonsen stadig mere syge. Men de kan ikke få nogen diagnose på deres sygdom, og derfor må de selv betale for behandling.

Sarah Sofie Juellund er 14 år og i dag næsten invalideret og må tilbringe en stor del af sin tid i en kørestol.

Heidi Nørby Simonsen er 28 år. Hun har en hjerneskade og er gangbesværet.

De to kvinder har det til fælles, at de har fået en HPV-vaccine, der skal beskytte mod livmoderhalskræft. Vaccinen af mærket Gardasil består af tre indsprøjtninger, og begge kvinder melder om kraftig forværring af symptomer som svimmelhed, lammelser i ansigtet og synsforstyrrelser, både efter første, anden og tredje indsprøjtning.

Derfor mistænker de vaccinen for at være skyld i, at de begge har fået kraftigt forringet deres livskvalitet. Men der findes ikke videnskabeligt belæg for, at bivirkningerne af medikamentet kan være så kraftige som i Heidis og Sarah Sofies tilfælde. Derfor er der ikke meget hjælp af hente i sundhedsvæsenet.

Den 14-årige Sarah Sofie Juellund fra Janderup ved Varde har tidligere været elev på en skole for særligt begavede elever, Da Vinci-linjen, på Vitaskolen i Esbjerg. I dag går hun i 7. klasse, og er stort set altid sygemeldt. Hun ligger cirka 20 timer i døgnet, og det svinger lidt, om hun kan gå. Ofte er kørestolen hendes eneste mulighed for mobilitet.

"Bare jeg havde kræft"

Familien bruger cirka 5000 kroner om måneden på blandt andet c-vitamin i håbet om bedring i Sarah Sofies situation, fortæller mor, Luise Juellund.

Hun oplyser, at familien føler sig i klemme, idet Sarah Sofie ikke har en diagnose. Der mangler nemlig forskning, der kan fastslå, om der er så store bivirkninger ved lægemidlet, som Sarah Sofie oplever. Derfor er der ingen gratis behandling i det offentlige sundhedsvæsen, der har kvitteret med at undersøge Sarah Sofie på psykiatrisk afdeling for symptomerne, der måske var psykiske. Det er de ikke, lød konklusionen.

- Som Sarah Sofie sagde: Bare jeg da havde kræft. Så kunne jeg få behandling, fortæller mor Luise Juellund

Sarah Sofie Juellund fik sine tre indsprøjtninger i perioden fra 20. august 2013 til 24. februar 2014.

Efter den første indsprøjtning led hun af kvalme, søvnløshed og træthed, efter den anden led hun af svimmelhed, lammelser i ansigtet og synsforstyrrelser. Efter den tredje kom hun i kørestol.

Forværring fra gang til gang

Heidi Nørby Simonsen fra Tistrup ved Varde var 26 år, da hun lod sig vaccinere på baggrund af en kampagne. Hun havde netop født på det tidspunkt. Hun fik tre sine indsprøjtninger med Gardasil-vaccinen fra 13. marts 2013 til den 14. august 2013. Hun kan også fortælle om forværring for hver gang hun fik vaccinen.

- Jeg har netop fået konstateret en hjerneskade, siger Heidi Nørby Thomsen, der er sygemeldt på ubestemt tid.

Hun kan gå, men kun med besvær.

Også hun oplever sundhedsvæsenet fra en vrangvillig side, idet hun ikke kan få behandling uden en diagnose. Det betyder, at hun også må betale for behandlinger selv og ty til sin far, Jan Jensen fra Horne, der ofte er chauffør for sin voksne datter.

Annonce

Jeg har netop fået konstateret en hjerneskade.
Heidi Nørby Thomsen

Heidi Nørby Thomsen

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce