Annonce
Varde

Varde Å-Dag 2021 er aflyst

Flodkrebs kan blive til lækker mad, hvis den tilberes. Her er en af slagsen på en tidligere Varde Å-Dag. Foto: Leif Møller
Det bliver for besværligt at gennemføre årets Varde Å-Dag med de påkrævede coronarestriktioner. Derfor aflyses den i år og udsættes til 2022.

Varde: Søndag 15. august skulle Varde Å-Dag have været afviklet. Men det bliver der ikke noget af i år.

- Det er virkeligt beklageligt, men efter et par møder i styregruppen og en nøje gennemgang af, hvordan vi skal sørge for afspærringer, sluserum, tjek af coronapas og ekstra toiletter, må vi indse, at det bliver for besværligt, fortæller en ærgerlig Flemming Bynge, som er talsmand for den meget aktive gruppe af frivillige borgere fra Alslev, Ho Bugt, Billum, Janderup, Hodde og Varde, der i de seneste år har formået at skabe en fantastisk å-dag med masser af lokale, kulturelle aktiviteter og op mod 10.000 gæster fra nær og fjern.

Varde Å-dag springer nemlig 2021 over, fordi det bliver for stort et bøvl med de påkrævede coronarestriktioner.

Annonce

Dagen, der ellers er støttet økonomisk af Varde Kommune, opfylder mange af de visioner om naturen, som kommunen vedtog for år tilbage.

- Aktiviteterne styres af mange frivillige ildsjæle og repræsenterer et forbilledligt samarbejde mellem lokalsamfund, der vise, hvad et liv langs Varde Å betyder. Hjemmelavede fødevarer af høj kvalitet, naturvejledning, fiskeri, sejlads og udstillinger, der i de seneste år har betydet mange indenlandske gæster – og stadig flere tyske, der konstant søger autentiske oplevelser på deres ferie i Sydvestjylland, skriver gruppen bag Varde Å-Dag i den pressemeddelelse, der proklamerer årets aflysning.

Varde Å-Dag genopstår efter sommerferien i 2022, lover arrangørerne.

Naturvejleder Jonas Gadgaard tegner og fortæller om livet i Varde Å. Foto: Jimi Espensen Rosa

Varde Å-Dag

Varde Å Dag har i sin nuværende form eksisteret i en håndfuld år, men er for år tilbage udsprunget af et lokalt ønske om at vise, hvad livet langs åen er for en størrelse. Især med fokus på fødevarer, kultur, natur, sammenhold og gode naboskaber.

Styregruppen består af lokale borgere fra Hodde, Varde Janderup og Ho Bugt, der sammen med op imod 100 frivillige sætter fokus på åen i kraft af en lang række aktiviteter.

Varde Kommune støtter dagen med 80.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce