Annonce
forside

Varde Badmintonklub fik ni medaljer til DM

Seks glade vindere. Bagerst fra venstre: Allan Thomsen, Henrik Lykke og Lars Termansen. Forrest fra venstre: Henning Christensen, Louise Thastrup og Louise Termansen. På billedet mangler Jean Christensen. Foto: Chresten Bergh

Det gik umådeligt godt for Varde Badmintonklub til DM for badmintonspillere over 35 år. Hele ni medaljer blev hentet hjem til Varde.

Varde: 90'er-dancemusikken fra højttalerne bliver suppleret af hårde klask, når fjerbolden rammer ketsjerne, og høje "aaarrrghh" og "yes" fra spillerne. Der lugter af sved i Jacobi-hallen, hvor spillerne er i gang med træning.

Der bliver grinet meget, og i denne uge er der ekstra grund til det. Flere af spillerne har nemlig guld, sølv og bronze i deres tasker. Ved seneste DM for spillere over 35 år fik Varde-klubben hele ni medaljer med hjem. Det var to guldmedaljer, tre sølvmedaljer og fire bronzemedaljer.

Henrik Lykke fik to af medaljerne. Han er desuden formand for veteranudvalget i Badminton Danmark, der stod for Danmarksmesterskabet. Han mener, der er flere årsager til, at Varde denne gang fik ni medaljer.

Annonce

DM for badmintonspillere over 35 år

Guld: Louise Thastrup, 35+ dame single. Louise Termansen og Louise Thastrup, 35+ dame double.Sølv: Lars Christian Termansen, 35+ herre single. Allan Thomsen og Lars Christian Termansen, 35+ herre double. Jean Christensen og Henrik Lykke, 50+ i herre double.Bronze: Jean Christensen, 50+ herre single. Henrik Lykke, 50+ mix double. Henning Christensen, 70+ herre single. Henning Christensen, 70+ herre double.

Henrik Lykke er formand for veteranudvalget i Badminton Danmark, men han spiller også i Varde Badmintonklub. Foto: Chresten Bergh

Lige blevet 35 år

En grund er, at han og Jean Christensen har vist vejen ved at spille sig til medaljer i de senere år. Henrik Lykke mener, det har været med til at give andre voksne spillere blod på tanden.

En anden årsag er, at klubben har haft en flok talentfulde spillere, der lige netop i år er blevet 35 år og derfor kan spille med til veteranmesterskabet. Tre af spillerne har spillet sammen, siden de var 13-14 år. Det er Louise Thastrup, Louise Termansen og Lars Termansen.

- Det er dejligt at se, at badminton ikke stopper, fordi man får børn, siger Henrik Lykke.

Noget lignende gælder for Henning Christensen. Han vandt i kategorien 70+. Han er i år fyldt 70 år, så det er første år, han kunne deltage i denne kategori.

Udlandet venter

Med resultaterne til danmarksmesterskabet er der nu åbnet for at deltage i europamesterskabet. Henrik Lykke forklarer, at de otte bedste i landet i hver alderskategori kan deltage i EM, og han er sikker på, at alle medaljetagerne derfor kan komme med, selvom også ranglistepoint spiller en rolle. Ranglistepoint er de point, som spillerne optjener ved turneringer.

Det er dog ikke sikkert, at alle spillerne tager afsted. Det koster nemlig penge, og spillerne skal have fri fra arbejde en hel uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce